Page 101 - Bogen om Karl K. Nielsen

gen. Nogen systematisk undersøgelse af disse blev dog ikke
foretaget; men når der vqr skeletter på oprindelig plads, blev
disse indmålte på grundplanen. Skeletdele og løsfundne lcra-
nier blev ikke optegnet, men samlede i kasser og senere
begravet samlet i gulvet udfor midterste nordlige pille i
skibet.
En grav i koret afdækkedes dog helt. Det var i den sydlige
side, og det var på grund afkistehanke og beslag in situ, at vi
§orde det. Vi mente, at der muligt i så fornem en kiste var
datering eller holdepunkter for; hvem den gravlagte var. Det
viste sig, at låget var gået ned over skelettet på kistens bund,
fl
og rusten fra j ernbeslaget havde næsten opløs t dette ere ste-
der Lårben, skinneben og tålongler var nogenlunde bevaret,
hvorimod ryghvirvler ribben og kranium var stærkt beskadi-
get. Det kunne konstateres, at personen havde været ca. 175
cm høj, med alle tænder bevarede og havde båret paryk;
noget hår og bronzeknappenåle var endnu til stede.
Skelettet var af en mand, og det er sikkert af magister Peder
Jensøn Birckerod, der døde samme dag som sin hustru og blev
begravet 29. april 1673. Måske var de begge begravet i sam-
me grav, thi det øverste skelet lå ikke på urørt jord. Under
skelettet var lagt nogle munkesten og nogle af de middelal-
derlige /liser måske for at styre eller støtte den øverste kiste
på den underste under jordpåkastelsen. I alt fold var der
dybere gravninger på dette sted, og jegfortryder nu, at vi ikke
.foretog en grundigere undersøgelse, da vi var i gang.
Nationalmuseets inspektør udtalte dog, at det var siældent,
man begravede to over hinanden på dette tidspunh.
. Min antagelse, at det kunne være Jensøn Birckerods jordi-
ske levningeri mener jeg at have holdepunh for i en gammel
begravelsesprotokol gående fra I 8 60- I 9 3 0. Her har Jhv. lærer
Seehusen omkring 1880-90 gengivet gravpladernes indskrif-
ter i kirken og på kirkegården, og han bemærker ved denne
tavle i parantes: Ved alterets sydlige side. Her har tavlen lig-
get over den gamle grav, indtil man engang, da gulvet skulle
fornyes, har anbragt den på korets mur
Enfuldt afdækket grav i skibets sydvestlige hjørne ved tår-
net viste os, at pillefundamentet var lagt lige over en gravlagt;
af overkrop og kranium sås intet, kun en albue og benlcnog-
lerne kunne iagttages. Det har været en grav fra romansk tid,
lavet inden hvælvingerne kom til. Lidt dybere og længere fra
muren lå to skeleUer i oprindeligt leje, Hvoraf det ene havde
forstyrret et stolpehul, som dog alligevelfuldtud kunne påvi-
,§e,§.
Ved en gravning efter et muligt endestolpehul, som imidler-
tid ikke fandtes, stødte vi på mindst 6 lcranier siddende fast i
cementmuren til den gamle varmekanal, brugt som fyld i
cementblandingen. Man har altså ikke i 1916 vist særlig
ærbødighed overfor de gravlagte.

99-