Page 105 - Bogen om Karl K. Nielsen

Brewekslingen mellem Olaf Olsen og Karl Nielsen, fortæller
tydeligt om gensidig respekt, og Olaf Olsen gav offentlig ud-
tryk herfor i en langt og karakteriserende avisartikel. Herom
senere.
Som forudset fandtes der mange gamle mønter, 77 i alt.Den
ældste er fra Erik Ejegods ti{ 1095-1103, sandsynligvis fra
trækirkens tid.
Karl Nielsen fik tilbudt de fleste af mønterne, men afslog af
sikkerhedsmæssige årsager. Heldigvis for nogle år senere bli-
ver museets egne mønter stjålet ved et indbrud.
Middelaldergraven, som findes på Karl Nielsens foranled-
ning, tolkedes til at være en mandsgrav. Senere studier sand-
synliggjorde, (Børge Andersen, Årsskrift 1986), at det kunne
være Peder Ebbesen på Knardrupgaard af Hvideslægten, som
Kalkmaleri fra vælvingerne,
var blevet begravet her. visende enfransk lilje eller
Karl Nielsen havde nu erfaring i udgravning i kirkegulve, livstræet.
og som følge afhans seriøsitet blev han opfordret til og påta- Foto: Einar Andersen
ger sig udgravningen af Farum og Herlev kirker, da disse mid-
delalderkirker stod for tur at skulle moderniseres. I ingen af
kirkerne blev der fundet spor efter stavkirker. I Farum kirke
fandt Karl Nielsen en lille lerpotte, som er fremstillet af pot-
temageren i Farum Lillevang. En hilsen til manden, som brag-
te ham ud af glemslen.
Karl Nielsen skrev ikke meget om stavkirken. Olaf Olsen
har forståelig nok bedt ham at behandle oplysninger om den
ældste kirke som fortrolige, indtil resultaterne blev offentlig
publicerede. Karl Nielsen tager dette meget bogstaveligt.
. I interviews til pressen afslørede Olaf Olsen dog nogle af
hemmelighederne. Disse kan opsummeres som i det følgen-
de.

Tusindårig trækirke

under Værløses nuværende kirke

Under restaureringen havde det vist sig, at den nuværende
kirke ikke var den oprindelige. På samme sted havde for
næsten 1000 år siden ligget en stor trækirke, som blev bygget
ret kort tid efter kristendommens indførelse i Danmark, men
som i midten eller slutningen af I 100-tallet blev afløst af en
stenkirke, hvis mure og fundament er bevaret i den nuværen-
de kirke. Sporene af den gamle trækirke blev fremdraget
under kirkegulvet, og en række omhyggelige opmålinger gav
videnskabsmændene fra Nationalmuseet et indtryk af dens
størrelse og udseende.
Trækirken så ud til at have været usædvanlig stor, idet den
havde dækket nogenlunde det samme areal som skibet i den
nuværende stenkirke. Under kirkegulvet blev der fundet to
rækker parallelle huller fra de stolper, som har båret kirkens

103 -