Page 107 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 107

Byudgravningerne                                           I årenefra 1950 til 1970
    I perioden fra 1950 og fremefter  skete der voldsomme om-  måtte  den gamle  Lille
    væltninger i landsbysamfundet  omkring Værløse.  Befolk-   Værløse  landsby vige
                                                               pladsen  for  et moderne
    ningstallet i Københavnsregionen  steg meget hurtigt, og de
    smukke  områder  mellem  søerne og skovene i Værløse  Kom-  bycenter. De moderne
                                                              j  o rdJly t nin gs m a s ki n e r
    mune blev populære nybyggerområder. På de grønne enge
                                                               harformentlig  ødelagt
    ved Hareskovby  og på landbrugsområderne omkring Jon-      alle spor af oprindelig
    strup, Kirke Værløse  og Lille Værløse  byggedes der parcel-  bebyggelse.  Trods stort
    huse. Omvæltningerne  var størst i tresserne,  hvor den gamle  tids- og arbejdspres  lyk-
    landsby  i Lille Værløse jævnedes  med  jorden,  og det moder-  kedes  det Karl at redde
    ne bycenter  vi kender  opførtes på stedet.                mange informationer  om
      Karl Nielsen havde  ingen bemærkninger  til denne udvik-  de  Jleste  bebyggelser på
    ling, som han vel med en baggrund som entreprenørarbejder  stedet.
    fandt ganske  naturlig  og nødvendig.
      Bybranden  den 12. februar  1794 havde delvis ødelagt Lille
    Værløse  landsby. Dengang  byggede  man blot ovenpå  det
    gamle.  Sporene  fra fortiden  var der stadig. Byfornyelsen der-
    imod i tresserne  var mere destruktiv. Vi må formode at kloak-
    arbejder og kælderudgravninger og lignende, har  {ernet   de
    fleste  spor.
      Karl Nielsen udtrykte  ved flere lejligheder, at man mangle-
    de viden om, hvor gamle vore landsbyer er og var klar over at
    svaret ligger begravet under  de nutidige landsbyer.
      Karl Nielsen havde set mulighederne og havde også følt en
    stor forpligtigelse for at undersøge og udgrave  tomterne fra
    de gamle  landsbyhuse og gårde.
      Dette lykkedes i meget høj grad men Karl Nielsen havde
    næppe selv været tilfreds, for naturligvis var det en umulig
    opgave at følge med de store entreprenørmaskiner.  Karl Niel-
    sen havde sin stærke motivation,  nogle trofaste  hjælpere, men
    havde kun fritiden til rådighed og ofte kom han til udgrav-
    ninger  efter  furaften,   hvor det var for mørkt til at se, eller hvor
    entreprenørmaskinerne  uden videre  havde ødelagt  lovende
    udgravninger,  som Karl havde  påbegyndt  om søndagen.
      Man kan undre sig over at Karl Nielsen tilsyneladende  ikke
    interesserede sig for anlægsarbejderne ude på det åbne land,
    hvor Værløse Museum siden f.eks. ved anlæggelsen af
    Værløse  Vest, har fundet omfattende spor af bebyggelse  fra
    for eksempel bronze-  og  jernalder. Her skal man forstå, at det
    først er inden for de sidste 25 ir man for alvor er begyndt at
    interessere  sig for bebyggelsessporene  i det åbne land. På
    Karl Nielsens  tid var der ikke tradition for det. Alene de sto-
    re fladeudgravninger  der skal til for at kunne undersøge  sam-
    lede landsbybebyggelser  var utænkelige  før de store entrepre-
    nørmaskiners  tid.
       Dette forklarer også Karl Nielsens arkæologiske  metode,
    der lig samtidens,  tog udgangspunkt i historie og fortællin-
    gersamt samtaler med de lokale jordbrugere,  og så iøvrigt lod


                                         -105-
   102   103   104   105   106   107   108   109   110   111   112