Page 103 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 103

vestlige side. Det var  fra  middelalderen, idet skikken  at sætte
    en  Jlad  granitsten  på højkant ved skelettets  fødder  var brugt.
      Ved et lcranium  af en volæen i denne gravning blevfundet en
    mønt  fra  Erik Menveds tid. Vi  fandt  ikke provst Friedenreich
    under hans sten, men lige under barneskelettets plads  stødte
    vi på taget  af en muret gravfra romansk tid. Den var muret af
    to skifter  munkesten  påfast  undergrund ogformet efter lege-
    met af den gravlagte,  et særligt rum til hovedet, bredest ved
    mandens  skulderparti  og smalt vedfødderne.  Låget eller taget
    var affirkantede brændtefliser  af rødler.  Skelettet,  som var af
    en mand, var velbevaret,  helt sortfarvet, og graven var helt
    jordfri med undtagelse afet sted ved benenden,  hvor enflise
    havde været taget bort, og en hånd sandsynligvis været inde
    ogføle i gravrummet.  Et skinneben var ved den lejlighed  ble-
    vet brækket og lagt påforkert  plads. Det er nok gjort engang
    i middelalder  eller senere,  da der befandtes skeletter  i oprin-
    deligt leje i samme  niveau som den murede  gravkiste. Grave-
    ren har da været nysgerrig, har slået enJlise i stykker og rakt
                                                              Billede,  visende
    hånden ind. Sandsynligvis  har han hurtigtJåetfingrene til sig
                                                              opbygningen  af skellettets
    igen.
                                                              placering  i graven.
      Den romanske grav stammer vel  fra  ca. 1200, ved hvilket  (Foto: Hembo)
    årstal det vides, at teglsten var almindelig  kendt. Der  fandtes
    intet i graven,  som kunne identificere manden eller datere
    graven nøjagtigt; men man må  formode,  at det er en stor-
    mandsbegravelse,  måske een af Hvideslægten,  som på dette
    tidspunkt ejede gods i nærheden bl.a. i Knardrup.  Den dødes
    plads har været den bedst tænkelige, ved kirkens tærskelsten
    og i kirkens  tagdryp.
     Af mønter blev der ialtfundet 77 stk., deraf 37 i kirkens kvin-
    deside  og igenflest  i kirkens nordvestre hjørne  ved tårnet. Det
    romanske gulv var her intakt på hele afsnittet, og derfor blev
    alle mønterne i dette  felt fundne.
      Pengestykkerne, hvoraf størstedelen  var af sølv, er antage-
    lig tabt i kirken  enten ved kollekt  eller ved almindelig uagt-
    somhed. Dog knn der også være tale om ofring. Det er  fore-
    gået på den måde, at man har trådt dem ned i gulvets log of
    snavs   for  at skaffe sig velstand.  Når man ofrede  mønter,  for-
    ventede  man til gengæld  gode  økonomiskeforhold. Selv i nuti-
    den giver man jo et barn et pengestykke  med i dåbskjolen  for
    derved at ønske det held og lykke i pengesager
      Den ældste  mønt var  fra  Erik Ejegods tid 1095-1 103, og er
    blevet indlemmet i Nationalmuseets  samlinger Det var i alt
    fald  en mønt  fra  stavkirkens  tid. Den yngste  fra  Frederik  den
    Ottendes tid.
      Der er mulighed  for,  at mønterne med undtagelse af tre vil
    kunne deponeres i de historiske samlinger i Lille Værløse  fra
    den kongelige  mønt-  og medaillesamling  på Nationalmuseet.
    Der vil senere  komme en udførligere artikkel om disse i vort
    årsskrift.



                                         -101 -
   98   99   100   101   102   103   104   105   106   107   108