Page 103 - Bogen om Karl K. Nielsen

vestlige side. Det var fra middelalderen, idet skikken at sætte
en Jlad granitsten på højkant ved skelettets fødder var brugt.
Ved et lcranium af en volæen i denne gravning blevfundet en
mønt fra Erik Menveds tid. Vi fandt ikke provst Friedenreich
under hans sten, men lige under barneskelettets plads stødte
vi på taget af en muret gravfra romansk tid. Den var muret af
to skifter munkesten påfast undergrund ogformet efter lege-
met af den gravlagte, et særligt rum til hovedet, bredest ved
mandens skulderparti og smalt vedfødderne. Låget eller taget
var affirkantede brændtefliser af rødler. Skelettet, som var af
en mand, var velbevaret, helt sortfarvet, og graven var helt
jordfri med undtagelse afet sted ved benenden, hvor enflise
havde været taget bort, og en hånd sandsynligvis været inde
ogføle i gravrummet. Et skinneben var ved den lejlighed ble-
vet brækket og lagt påforkert plads. Det er nok gjort engang
i middelalder eller senere, da der befandtes skeletter i oprin-
deligt leje i samme niveau som den murede gravkiste. Grave-
ren har da været nysgerrig, har slået enJlise i stykker og rakt
Billede, visende
hånden ind. Sandsynligvis har han hurtigtJåetfingrene til sig
opbygningen af skellettets
igen.
placering i graven.
Den romanske grav stammer vel fra ca. 1200, ved hvilket (Foto: Hembo)
årstal det vides, at teglsten var almindelig kendt. Der fandtes
intet i graven, som kunne identificere manden eller datere
graven nøjagtigt; men man må formode, at det er en stor-
mandsbegravelse, måske een af Hvideslægten, som på dette
tidspunkt ejede gods i nærheden bl.a. i Knardrup. Den dødes
plads har været den bedst tænkelige, ved kirkens tærskelsten
og i kirkens tagdryp.
Af mønter blev der ialtfundet 77 stk., deraf 37 i kirkens kvin-
deside og igenflest i kirkens nordvestre hjørne ved tårnet. Det
romanske gulv var her intakt på hele afsnittet, og derfor blev
alle mønterne i dette felt fundne.
Pengestykkerne, hvoraf størstedelen var af sølv, er antage-
lig tabt i kirken enten ved kollekt eller ved almindelig uagt-
somhed. Dog knn der også være tale om ofring. Det er fore-
gået på den måde, at man har trådt dem ned i gulvets log of
snavs for at skaffe sig velstand. Når man ofrede mønter, for-
ventede man til gengæld gode økonomiskeforhold. Selv i nuti-
den giver man jo et barn et pengestykke med i dåbskjolen for
derved at ønske det held og lykke i pengesager
Den ældste mønt var fra Erik Ejegods tid 1095-1 103, og er
blevet indlemmet i Nationalmuseets samlinger Det var i alt
fald en mønt fra stavkirkens tid. Den yngste fra Frederik den
Ottendes tid.
Der er mulighed for, at mønterne med undtagelse af tre vil
kunne deponeres i de historiske samlinger i Lille Værløse fra
den kongelige mønt- og medaillesamling på Nationalmuseet.
Der vil senere komme en udførligere artikkel om disse i vort
årsskrift.

-101 -