Page 30 - Årsskrift 2024 fra Værløseegnens Historisk Forening

Værløse var landsbyordnede og toklas- lands Stift under biskop Balle. Hertil
sede med en yngste og en ældste klasse, kom stifterne Lolland-Falster og Fyn
mens Jonstrup Øvelsesskole var statsejet efter ønske fra biskopperne Boisen og
og allerede i 1897 blev fireklasset med Hansen. Den nye skolelov blev med det
hverdagsundervisning. provisoriske Reglement for Almueskole-
væsenet paa Landet af 10.10.1806 af-
En ny start for skolen i 1814 prøvet i landets tre østifter, før den blev
De fem sæt skolebestemmelser af 29. lov i 1814. Farums skoleprotokol be-
juli 1814 fastsatte regler for almue- gynder da også allerede i 1810, dvs. fire
skolevæsenet på landet, i købstæderne år før anordningens udstedelse, og amt-
og i København, samt for skolekom- mand Arctander og provst Øllgaard
missioner og for børn i almue- og bor- kunne i vejledningen glæde sig over, at
gerskolerne i København. Vigtigst i der allerede forelå godkendte skole-
denne sammenhæng var anordningen planer i fire af Ølstykke Herreds pasto-
for almueskolen på landet, fordi de fle- rater; kun Farum Sogns skoleplan
ste børn helt frem til midten af 1900- manglede Kancelliets godkendelse, som
tallet levede på landet, og det var da var en forudsætning for, at direktionen
også den, der gjaldt for Farum og Vær- kunde med Sikkerhed beregne Sognets
løse. Midler til skolen.

Bestemmelserne var den Store Skole- Vigtige temaer i den nye skolestruktur
kommissions flotte punktum. Den vir- var klassedeling og helårsskolegang,
kede 1789-1814 og bestod i starten af en obligatorisk undervisningsmetode, krav
kreds af magtfulde mænd omkring den om uddannede skolelærere i stedet for
unge Frederik 6, heriblandt Christian degne og skoleholdere, skolekommis-
Ditlev Reventlow, Ernst Schimmel- sionen som ny lokal skoletilsynsmyn-
mann og biskop N.E. Balle, mens Johan dighed samt standardkrav til skolebyg-
Ludvig Reventlow inspirerede med sit geri. Mange af kravene er set med nu-
forsøgsskolevæsen på Brahetrolleborg. tidens øjne langt fra tilstrækkelige, men
Kommissionens første handling var op- set i forhold til de to foregående sæt
rettelsen af dansk læreruddannelse i skolebestemmelser, nemlig kapitel 3 i
1790. En nyordning af børneskolen var Kirkeordinansen fra 1539 og den
sværere at enes om, så den kom først i pietistiske skolelov fra 1739, var der tale
1814, for mere undervisningstid til bør- om betydelige fremskridt. Her – 210 år
nene betød mindre tid til arbejde hjem- efter 1814-bestemmelserne – er mange
me eller hos husbond, hvis barnet var dilemmaer fortsat aktuelle, bl.a. hvad
ude at tjene. angår skolens indhold og acceptabel

Der er mangeårig dansk tradition for, at elevadfærd.
nye skolebestemmelser forberedes ved
forsøgsvirksomhed, og det var allerede
tilfældet her, idet Kancelliet ønskede
landsbyskoleordningen afprøvet i Sjæl-

28