Page 26 - Årsskrift 2024 fra Værløseegnens Historisk Forening

Friis sig over de store forsømmelser. stod ingenting i instruksen om, at en
Bonden har et mundheld, skriver Friis: skoleholder skulle have frit foder til
Vore Børn gaa i Skole, og de lærer intet. heste. Følgelig betalte han 2 mark årlig
Men hvad er årsagen, fortsætter Friis. til bønderne for at holde sine heste på
Hans svar er, at bonden er så ignorant og græsning på overdrevet. Nu havde de sat
vankundig i de ting, som hører Gud til, prisen voldsomt op. Det er uhørligt,
så det er jammerligt, og ligesom Træet hvorledes Lille Værløse Bønder med nye
er, bliver gerne dens Frugter. Det var lovstridige Bedrifter anfanger, ret som
altså forældrene, som ifølge ham, var de hverken kender Gud eller Øvrig-
skyld i, at læreren ikke kom videre med heden, og burde skikkes for Straf, sner-
børnenes indlæring. Så snart børnene var rede Friis i sit brev til amtmanden i 1757.
kommet så vidt, at de kunne læse Der foreligger ikke et svar fra amtman-
nogenlunde indenad og var begyndt at den, men Friis søgte at løse proble-
lære udenad af katekismeforklaringen, met selv ved at søge et vikariat som degn
skrev Friis, så tog de dem ud af skolen i Slagslunde og stillingen som skole-
ved påsketid, og de kom ikke i skole igen holder der. Han var allerede antaget til
før til Mortensdag i november. Da tjenesten, og en ny skoleholder var
børnene ikke holdt det lærte ved lige indstillet til at overtage hans embede i
hjemme, havde de glemt det meste, Lille Værløse, da han under en rejse til
inden de kom i skole igen. Dertil kom, København, pludselig blev så syg, at det
at en ny degn i Kirke Værløse i to år kuldkastede alle hans planer. Han måtte
havde læst for de ældste. Han beder fratræde sin stilling, inden den var
derfor amtmanden om at tage stilling til, begyndt. Sognepræst Bagger, der havde
om han som lærer i den kgl. skole skulle meget ondt af Friis, bad amtmanden om
undervise de ældste børn i Kirke at lade Friis ”dø i sin Rede” og at lade
7
Værløse, eller ej. Vi kender ikke den, som var indstillet til Baggers
afslutning på denne historie, men mon tjeneste vente, til stillingen blev vakant.
ikke alt blev som tidligere. Med Sådan blev det. Ventetiden blev ikke
skoleforordningen i 1739, kunne myn- lang. Friis døde på Mikkelsdag 1759, to
dighederne argumentere med, at forord- måneder efter Baggers brev. Han efter-
ningen bestemte, at degne skulle påtage fulgtes af studiosus Christen Kragh, der
sig undervisning. var lærer i langt over 30 år og først blev
Skoleholder Friis fik nye tvister med afløst omkring 1795.
lokalbefolkningen og måtte skrive nye Den kgl. skole blev i 1780’erne ind-
breve til amtmanden. Sagen var, at draget i Rentekammerets reformering af
Christen Friis led af vattersot, det vil sige rytterskolerne i Frederiksborg og Kron-
væskefyldte hævelser i kroppen. Han må borg amter, der efterhånden også
have været en ret korpulent herre, som involverede Københavns amt. Under-
var besværet af skulle vandre til fods. visningen blev udvidet med nye emner,
Friis havde derfor indkøbt to små heste der bl.a. drejede sig om landbrugs-
og en lille vogn, og kunne på den måde kundskab, og der blev lagt større vægt
transportere sig rundt i sognet. Men der på skrivning og regning. Lærerlønnen

24