Page 51 - Årsskrift 2019 fra Historisk Forening Værløse

i. Når hønemor havde hele sit kuld af Einar Petersen fra Værløse havde en lille
små dunede kyllinger, gik hun med dem lastbil, som han blandt andet kørte til
i en ”kravlegård”, så de små ikke kom grønttorvet med. Så kørte han om
noget til, og der blev de, til de kunne aftenen rundt og samlede sager sammen,
klare sig selv og ikke skulle have special som han så havde med i kommission.
kost længere, såsom hakkede æg og En gang imellem var markedet så
havregryn. En gang skulle jeg lege kyl- rigeligt dækket af de samme sager, så
ling og kravlede ned i kyllingegården han måtte tage det med tilbage. Det var
med det resultat, at jeg rev mig på stål- ærgerligt, når det skete, og vi så selv
tråden og fik en lille flænge, som jeg har måtte prøve at spise os ud af det. Blandt
ar af endnu. andet husker jeg retten ”stuvede
radiser”. Ja, hvorfor ikke.
Far var gartner i fritiden Netmeloner som slik var også bare
Far kunne jo ikke leve af at være gartner på hverdagsmad. Så lækkert!
Nordvang, så han arbejdede som jord-og Om efteråret skulle der graves, mist-
betonarbejder ved siden af. Det var et hårdt bænkene skulle tages op, og i det hele
job. Tidligt op om morgenen og som oftest taget skulle der høstes og gemmes væk.
på cykel mange kilometer til arbejds- Porrerne blev gravet op og halvvejs ned
pladsen, og hjem igen sent om eftermid- igen, så de kunne holde sig friske.
dagen. I forårs-, sommer- og eftersom- Rosenkål og grønkål fik lov at stå ude,
mertiden var der efter lidt hvile og for disse sager kunne godt tåle frost.
middagsmad nye opgaver der ventede. Når det blev frost og vinter, lukkede de
Jorden skulle graves, rives, gødes og fleste byggepladser, så rigtig mange
kultiveres. bygningsarbejdere gik arbejdsløse i
Mistbænkene skulle efterses og anlægges, vintermånederne. Så blev nogle dage
og hvis glassene var gået i stykker, skulle brugt på indendørs sysler. Far var rigtig
der nye i. I drivhuset skulle der også god til at strikke, så han strikkede sine
klargøres og sås radiser, som altid var den egne sokker og endda et sæt tøj til
første afgrøde. Senere blev det tomater eller lillebror Henning. Som arbejdsløs blev
engang imellem meloner, der skulle gro der. man, hvis der var rigtig meget sne,
Hvis det var meloner, lånte far et lille bistade pålagt at skovle sneen væk fra sti og vej.
af cykelsmeden Harald Hansen (Højlunds- Far havde nogle vintre købt et skovkort.
vej 1), for melonblomsterne skulle bestøves. Så kunne han få lov at skove stødene fra
Når der var tilsået i mistbænkene, og de små de fældede træer. Det var også rigtig
planter var spiret og begyndt at gro, skulle hårdt arbejde, for det foregik med kiler
de prikles, så de kunne vokse sig store og og økser. Mange gange gik vi ud til ham
blive klar til udplantning og til at sælge til med kaffe i en flaske, der var pakket ind
sommerhusgæsterne, og hvem der ellers i flere sokker, så den kunne holde sig
havde lyst. På vor egen store grund blev der varm.
plantet så rigeligt med grøntsager og urter, Det hændte også, hvis der ikke var sne,
at der foruden til eget brug også var til salg. at far cyklede til Falster for at bo hos
farmor et par dage. Det var en rigtig lang
cykeltur, for grejet der blev cyklet på,

49