Page 52 - Årsskrift 2019 fra Historisk Forening Værløse

havde mange mangler i forhold til det, vi mor og mormor vaskede sammen. Først
har i dag. blevet tøjet lagt i blød i vand med soda,
En gang, han var af sted, blev det og dagen efter blev der tændt op under
voldsomt snevejr, og han kunne ikke gruekedlen, og kogetøjet blev sat over,
komme hjem, så var det bare at vente, til efter at det var dryppet af. Bagefter blev
vejene blev farbare igen. det vasket i store zinkbaljer på vaske-
bræt og derpå skyllet i flere hold koldt
Mor sørgede for alting vand. Det brogede tøj fik samme
Mor var ”hjemmeløbende” husmor. omgang - dog ikke i gruekedlen. Alt
Foruden at sørge for mig, min søster tøjet blev vredet med håndkraft og
Vivi, som kom til i 1946 og lillebror hængt til tørre på snorene i haven, også
Henning fra 1948, skulle hun passe om vinteren i frostvejr. Det var hårdt for
drivhus og mistbænke med vanding, så hænderne, også når det skulle ned igen,
planterne kunne gro. Der skulle også så var det helt stift. Når tøjet var tørt,
luges, så ukrudtet ikke tog overhånd. blev det strøget og lagt sammen igen, og
Om foråret skulle der bundtes radiser og hvis der var huller på strømper og
om sommeren plukkes bær, så det stod undertøj, eller hvis lagner og dyne-
klar til afhentning, når Einer Petersen betræk og pudebetræk var slidte, blev
kom. det lagt til side for at blive repareret
Der skulle også syltes og henkoges til senere. Ofte samledes man med nogle
eget forbrug, og elektriske hjælpemidler bekendte, der også havde tøj, der skulle
fandtes der ingen af, alt foregik pr. repareres, og så hyggede man sig et par
håndkraft. Om efteråret, når det var tid timer over en tår kaffe.
til høstsild, blev der saltet sild, så der var Lagner, der var slidte, blev ”ægvendt”:
til det meste af vinteren. Ind imellem fik Klippet op på midten og syet sammen
vi spegesild med løgsovs til middag, og igen ved ægkanterne, og de slidte kanter
far holdt rigtig meget af en kogt saltsild blev sømmet. Dynebetrækkene blev
til frokost. Senere blev grisen, hvis vi klippet op foroven og syet sammen i
havde en, slagtet af Herman Nielsen, og enden, og pudebetrækkene fik en hel ny
så blev der lavet sulemad. Noget blev forside, og arbejdsskjorterne, der var
saltet ned, noget sendt til røgning, og længere bagpå end foran, fik flappen
noget blev henkogt. Indmad og blod erstattet med noget andet stof, og den
blev til finker og pølse, og tarmene blev flap, der var klippet af, kunne bruges til
renset og fyldt med krydret fars til pølser. nye manchetter eller en ny flip. På den
Så var der gang i både mors og mormors måde holdt alting længere. Man kendte
køkken foruden i vaskehuset, hvor der ikke til ”smide væk, købe nyt kulturen”.
blev kogt vand i gruekedlen. Der var småt med penge, så enhver
Når nu jeg nævner gruekedlen, er det på lejlighed til at tjene lidt var velkommen.
sin plads at fortælle om storvasken. På En vinter blev der spolet stoppegarn på
Nordvang var der ingen moderne vindsler. En skoleveninde til mor var
remedier til hjælp, og det var ikke hver gift med en ”Ole Opfinder”, og han
14. dag, der blev vasket. Især ikke om havde konstrueret et apparat, der kunne
vinteren. En storvask tog flere dage, og spole stoppegarn på vindsler. Disse blev

50