Page 49 - Årsskrift 2019 fra Historisk Forening Værløse

Et år havde han bygget dukkehus til mig.
Det er (for jeg har det endnu) en tro kopi
af hovedhuset til Nordvang. Små senge,
skabe, borde og stole var der selvfølge-
lig også.
Et andet år, det har været i 1949, havde
han lavet dukkesenge til min søster og
mig, og for overskuddet fra kiosksalget
havde mormor købt store dukker. Mor
havde sørget for tøj til både senge og
dukkebørn. Hvilken fryd. Hvorfor jeg
husker så tydeligt, at det var i 1949
skyldes, at da mormor kom hjem med
toget skulle Vivi og jeg løbe hende i
møde, og jeg faldt ned af trappen og
brækkede højre arm. Stor sorg! For at
skrive skønskrift med venstre hånd i 1.
klasse blev ikke pænt.

Mormor var en travl kone
Mormors opgaver var, foruden at passe Hønsegården. Privat foto.
morfar, at sørge for, at der var lagt rent
tøj frem, at det vendte den rigtige vej, så
det var nemt at komme i, og at skjorterne
var knappet et stykke op, så han kunne
trække dem over hovedet. Som før
skrevet skulle maden være på bordet,
når toget kørte til perronen ved
trinbrættet. Der var jo så også ishuset at
løbe til, når klokken ringede, og der
skulle sælges for 1 krone.
Hønsene var mormors gebet.
De skulle have mad, mange gange rester
fra husholdningen kogt op med vand i en
gammel gryde, og der skulle graves i
hønsegården, hvor der dukkede orm op
til dem.
De fik også grønt fra køkkenhaven, det
gav æggeblommerne i æggene en fin
farve, og de skulle selvfølgelig også
samles ind daglig.
Om foråret skulle skrukhønsene lægges
på befrugtede æg, så der kunne komme Mormor lapper tøj. Privat foto.

47