Page 48 - Årsskrift 2019 fra Historisk Forening Værløse

fodermestre på gårdene, og som sådan
havde hun arbejdet, inden hun kom til
Sjælland.

Morfar havde altid travlt
Årene under krigen husker jeg intet om,
men mener at have hørt om en og anden,
der engang imellem overnattede på
høloftet. I vores familie havde hver sit at
arbejde med. Morfar på barnevogns-
fabrikken på Frederiksberg, og en vigtig
detalje: at være altmuligmand og at passe
haven hos barnevognsfabrikant Hee- I hvid kaninpels. Privat foto.
gaard, som boede Grantoftevej 5. Det var
hjem med toget til den varme mad, som kunne sy skindene, og jeg optrådte et par
skulle stå på bordet, når toget anløb år i kaninpels, kyse og muffe.
Syvstjernens trinbræt. Så ind til bordet, Morfar var en utrolig kreativ mand, og
Aftenbladet ud til venstre, fat om kniv og som uddannet karetmager var han meget
gaffel, maden ned i maven og ud ad ferm med sine hænder og kunne lave
døren igen, for der var nok noget, der alskens hjemsløjd. Om efteråret gik han
skulle gøres på Grantoftevej. Imens stod på opdagelse i legetøjsforretningerne for
mormor ude i køkkenet og spiste sin at lure trenden af, og så kunne han
middagsmad. Sådan var det bare! Morfar snedkerere mange sjove ting, der bl.a.
var også kasserer og vandværkspasser for blev sendt som julegaver til kusinerne på
det lokale vandværk. Det lå i vores Falster.
baghave, og den forfaldne bygning står
der såmænd endnu (Syvstjernevænge
15).

Historien om vandværket kender jeg ikke
meget til: Ved bare, at morfar holdt øje
med det, og kan endnu huske, hvordan
det så ud, og hvordan det lød, når jeg var
med ham. Han havde også sine kaniner at
gå op i. Det var hvide landkaniner. Han
var med i en kaninavlerforening og hø-
stede også fine præmier for sine dyr, når
han havde dem med på udstillinger.
Der kom jo mange flere kaniner end dem,
der skulle bruges, så en del endte i
gryderne både som steg og ragout.
Skindene blev nogle gange gemt og
Dukkehuset Nordvang. Privat foto.
garvet, og mor gik på kursus, så hun

46