Page 28 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

forventet at moderen ville overleve.

Der kom ikke flere børn i Skovløberhu-
set. Ingrid ville ikke kunne klare flere
fødsler, så hun blev senere steriliseret.
Den unge moster Gerda blev og hjalp til
i huset i en længere periode efter føds-
len. Der kom endnu en barneseng ind
i det lille børneværelse, hvor de tre sø-
skende Anne Lise, Jytte og Ib sov.
Det blev moster Gerda, der var gudmor,
da pigen blev døbt Birgit.

Krigen
Birgit 1 år med prinsessekrølle. Birgits første erindringer er fra krigens
Privat foto. år. Det var spærretid, tyskerne var i nær-

var gift med vennen og arbejdskamme- heden, og der var gravet et hul længere
raten, Karlo, og de var barnløse. Verners oppe ad Ballerupvej, hvor et par tyskere
ord var kun en smart bemærkning, for kunne stå skjult og bevogte vejen. Verner
barnet forblev hos sine forældre, selv var ligeglad. Han gik med sine sømbeslå-
om det ”kun” blev en pige. Men hjem- ede træsko midt på vejen uanset spærre-
met hos Karlo og Margrethe i skovlø- tid. Birgits mor frygtede problemer, men
berhuset i Kulhus på den anden side af Verner lod sig ikke kyse: ”Kommer de
skoven blev et sted, hvor familiens børn og skyder mig, så vender jeg røven til.
kunne komme og blive passet og forkæ- Så kan de skyde mig i røvhullet, så de
let, så ofte de ville. ikke ødelægger skindet,” sagde han.

Omstændighederne omkring barnets Birgit var mere frygtsom. En af de få
fødsel i hjemmet blev dramatiske. Mode- ting hun husker, det var så skræmmende
ren fik en voldsom blodstyrtning under for hende, at skrækken sidder i hende
fødslen. Efterhånden som problemerne endnu. En dag skulle hun hente brænde
blev tiltagende alvorlige, blev der sendt ind, og deres hund, Tutti gik med hende.
bud til fru Lyngvig i huset på hjørnet ved Hun fortæller: ”Jeg stod der og havde
Jonstrupvangvej. Hun havde en telefon, åbnet døren til brændeskuret, da Tutti
så der kunne tilkaldes en læge. Dr. Tøl- begyndte at gø kraftigt. Jeg stod bare
bøll kom ilende fra Ballerup. Hun arbej- der inde bag bræddedøren og prøvede
dede i mange timer med at redde Ingrids at kalde på Tutti. Jeg blev simpelthen
liv. Barnet var der ingen, der havde tid så forfærdelig bange, for hvis tyskerne
til. Det blev bare lagt væk. nu kom og ville skyde den.” Den 4-årige
Da Dr. Tølbøll kom forbi dagen efter og Birgit følte sig helt forladt og alene med
så, at det gik bedre, udbrød hun: ”Her dette store problem, men der skete hel-
er sket et mirakel.” Lægen havde ikke digvis ingenting.

26