Page 33 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse
P. 33

kunne han kun falde i søvn på sofaen.   slagtningen, men ellers var det helt tra-
          Det  hårde  arbejde  medførte,  at  Verner  ditionelt hendes arbejde at lave maden
          fik en diskusprolaps. Han blev opereret,  og andet husarbejde. Det optog hendes
          og det hjalp for en tid.                dag, mens børnene boede hjemme. Om
                                                  sommeren var det også hende, der pas-
          Birgits mor, Ingrid                     sede traktørstedet. Gæsterne fik serveret
          Birgits mor var maniodepressiv, ligesom  kaffe og skiver af en lang sandkage købt
          hendes  mormor  var  hårdt  ramt  af  det.  hos bageren.
          Moderen havde sine glade stunder, men  Familien  fik  god  mad. Til  morgenmad
          til tider, når hun havde sine tungsinds- spiste  de  rugbrød,  hjemmebagt  fransk-
          perioder, sad hun blot der og var trist og  brød og havregrød. Til frokost rugbrøds-
          læste ugeblade. Det var det eneste, hun  madder. Om aftenen fik de to retter mad.
          kunne forholde sig til. Når faderen kom  Meget af kosten var søbemad, kan Bir-
          hjem og så hende sidde der, vrængede  git  huske:  ”Grønkål,  sulevælling,  gule
          han  irriteret  til  hende:  ”Sidder  du  der  ærter,  hyldebærsuppe,  og  meget  mæl-
          din dovne so!” Birgit mener, at på det  kemad, bygvælling, sagovælling, og om
          tidspunkt var det generelt, at: ”Samfun- sommeren fik vi rødgrød eller tykmælk.
          det ingen forståelse havde overhovedet  Der var altid masser af kartofler, og fik
          for, hvad maniodepression var.”         vi hakkebøf, fik vi børn ½ bøf, og fik vi
                                                  frikadeller, fik børnene en hver… Der er
          Birgit  har  også  mange  positive  erin- tre ting, far aldrig har sparet på: Land-
          dringer om sin mor: ”Min mor var det  brugsredskaber, kreaturer og mad. Det
          mest elskelige væsen, det mest kærlige  tillod han at give penge til. Vi har aldrig
          og rummelige, og vi kunne betro hende  sultet.” understreger Birgit:” Det at min
          alt. Engang skulle jeg forsøge at beskri- far arbejdede så hårdt, det krævede jo
          ve hende. Det blev sådan en beskrivelse  solid mad.”
          som af en 14årig, der gik rundt og sang  Ingrid tog af og til hestevognen til Bal-
          med på Giro 413. Hun var det svageste  lerup og handlede. Hun købte bl.a. kød
          menneske, jeg kender, fuldstændig uden  hos Slagter Burchardt til en god pris. El-
          at tage ansvar. Hvis vi 4 unger gjorde  ler hun tog til købmand Ree: ”Det var
          noget, vi ikke måtte, sagde hun: ”I kan  nok for at købe snus til far,” indskyder
          bare vente jer, til far kommer hjem!” Så  Birgit. Køkkenhaven forsynede familien
          når far kom hjem, gik han i gang med  med grøntsager.
          at give os røvfuld. Nogle gange blev vi  I familien var stemningen ikke altid rar.
          smidt i seng uden mad, men så når far lå  Når Ingrids arbejde i de depressive pe-
          på sofaen og var faldet i søvn, så listede  rioder ikke blev passet godt nok, og ma-
          hun en rugbrødsmad ind til os i sengen.  den fx var blevet sur, fordi den ikke var
          En virkelig vanvittig børneopdragelse!” blevet sat i kælderen, så blev det Verner
                                                  for meget. Han slog af og til Birgits mor:
          En periode under krigen havde Ingrid ar- ”Jeg kan huske en gang,” siger Birgit:
          bejde med at røgle (vende) tørv, og af og  ”Det foregik ude i køkkenet. Jeg gik ind i
          til kunne hun hjælpe til på en gård ved  soveværelset. Der var et klædeskab. Jeg


                                                31
   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38