Page 29 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

Erindringerne  fra  krigen  slutter  med,  var jo dejlig varmt. Jeg kan huske, jeg
          at Birgits forældre var gået over til fru  rendte rundt på bare tæer og sad og var-
          Lyngvig,  som  havde  radio.  De  skulle  mede tæerne på de maskiner.”
          høre frihedsbudskabet. De 4 børn listede  Birgit  havde  mange  gode  stunder  med
          sig over til vandværkets funktionærbolig  sine kammerater. Hun husker små spred-
          og satte sig på en lille vold foran huset  te  episoder,  om  hvordan  hun  med  en
          for også at høre budskabet i radioen gen- skoleveninde Anni gik tur med deres ge-
          nem et åbentstående vindue.             der, som var det hunde. Birgits ged hed
                                                  Mimi. Og hun husker at børnene tog en
          Birgits barndom i Søhuset               dukkert i Søndersø, selv om Vandværket
          Lille Værløse kom aldrig til at blive den  forbød det: ”Vi soppede, og så er vi nok
          by,  som  Birgit  havde  nærmest  kontakt  kommet til at falde,” griner Birgit. Og
          til i barndommen. Hendes ældste søstre,  hun husker en episode fra den forblæste
          Anne Lise og Jytte var kommet i Lille  skolevej sammen med Preben:” Vi rend-
          Værløse skole, som de hørte under, men  te sådan på vej fra skole og legede og løb
          Anne  Lise  havde  problemer  med  læs- ud ad vejen med vinden i ryggen. Så tog
          ning. Faderen havde kontaktet læreren,  vi vores jakker ud og rigtig brugte dem
          og han ragede uklar med skolen. Anne  ligesom sejl, og så løb vi, og jeg l-ø-ø-b
          Lise og Jytte blev derfor flyttet til Øvel- foran, men Preben gad ikke og råbte, jeg
          sesskolen på Jonstrup Seminarium. Der- skulle stoppe, ”jeg kan ikke stoppe! Jeg
          efter blev det bestemt, at alle de fire sø- kan ikke stoppe!” Råbte jeg, for jeg gad
          skende skulle følge samme vej. Af den  ikke stoppe. Det der med at blive skub-
          grund blev Birgits legekammerater mest  bet afsted, det var så dejligt.”
          de børn, hun gik i klasse med i Jonstrup
          og efter 2. klasse med børn, der kom fra  Julen blev holdt hjemme. Dyrene skulle
          forskolen i Kirke Værløse.              jo passes. Før jul lavede børnene jule-
                                   2
          Bortset  fra  lege-  og  klassekammeraten  stads  med  deres  mor.  De  flettede  ju-
                              3
          Preben  fra  ”Gården”   ved  Ballerupvej,  lehjerter  og  lavede  kræmmerhuse  og
          som Birgit kunne følges med på skole- nogle fine roser af silkepapir. Verner tog
          vejen, var de andre børn i Jonstrupvang  børnene med til skovafsnit 129, hvor de
          ikke jævnaldrende med Birgit, og de gik  fældede et juletræ.
          desuden i Værløse skole. Alligevel blev  I påsken farvede de æg med løgskaller,
          det til leg også med dem og med Birgits  tegnede på dem med Viking voksfarver
          søskende nu og da.                      og gik i skoven for at ”Trille Æg”.
          Et  besøg  i Vandværkets  maskinhal  var
          også altid spændende. ”Jeg kendte Ejner,  I  sommerferierne  blev  børnene  fordelt
          som arbejdede der” siger Birgit.  ”Der  mellem familiemedlemmer. Mormor og
          var jo altid folk der på de gamle maski- morfar boede i Rønnebæk, og farmor og
          ner. Der var døgnbemanding på. De gik  farfar samt farbroderens familie boede i
          rundt med en smørekande i den ene hånd  Næstved. Birgit holdt mest af at komme
          og en tot twist i den anden, og så gik de  hos farbroderen, da de havde en datter,
          og smurte stemplerne hver time. Og der  Grethe, som hun var jævnaldrende med.


                                                27
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34