Page 30 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

Det var selvfølgeligt for Birgit og hen- arbejdende og derfor vellidt.
des søskende at hjælpe til hjemme, hvor Da skovløberen i Jonstrupvang skulle
der kunne være behov for det. Det kunne på pension, fik han anbefalet, at Verner
være med opgaver som at dække bord skulle overtage. Imidlertid havde skov-
og vaske op: ”Jeg kan huske det der løberens søn forventet, at det var ham,
med, at når vi skulle vaske op, så var det der skulle arve faderens arbejde, men
så irriterende, at Jytte, min storesøster, han blev på trods af den store arbejdsløs-
når jeg skulle være sammen med hende, hed vraget til fordel for Verner. I vrede
så skulle hun altid på toilettet. Så tog det over den beslutning savede sønnen alle
så lang tid, og det har jo været sådan frugttræer på ejendommen ned.
helt planlagt.” Men af og til forstod Bir- At plante nye frugttræer blev således en
git også at snyde udenom: ”Når jeg kom af de første opgaver, Verner skulle vare-
hjem fra skole, da var mor hjemme, og tage i sit ny arbejde.
så listede jeg stille ind og stillede min
skoletaske, og så løb jeg ud og legede, Det var muligt for en ekstremt hårdtar-
så jeg ikke blev sendt af sted til købman- bejdende mand at drive et husmandsbrug
den,” griner Birgit. ved siden af arbejdet som skovløber. En
Birgit havde også sine egne faste pligter, sådan mand var Verner Pedersen. Men
da hun blev lidt større: Om sommeren ofte fik det helbredsmæssige konse-
skulle hun trække køerne på fold om kvenser.
morgenen til skovens eng bag Vangmo- Landbrugsarbejdet var Verners ”fritids-
sen og hjem igen til malkning om efter- job”, men det var det arbejde, han elske-
middagen. Det var også hendes opgave de. Det havde altid været hans drøm at
at bære brænde ind, og hun skulle købe blive fuldtidslandmand, men han turde
ind hos købmand Elmskov for enden af ikke sætte sig i gæld.
Søvej ved siden af Sygesikringskonto-
ret. Birgit hadede det: ” Var der voksne, Det var især arbejdet med dyrene, Verner
så ekspederede han altid de voksne først. holdt af. Dyrene blev passet på allerbed-
Så kunne jeg som barn bare stå der og ste måde. Det var ungkvæg med meget
vente. Han var så streng! Og så storsnu- fint kød, han opdrættede. ”Der var en
det!” Senere hen blev det købmand Ko- slagter Burchardt nede i Ballerup. Han
foed i ”Støvsugerhuset” på Ballerupvej. var en meget prestigefyldt slagter. Han
Det var bedre, og så var der kortere vej. købte fars kød,” forklarer Birgit: ”Og
Købmanden på hjørnet af Vangmosen han gav en rigtig god pris for det.”
havde næsten ingen varer.
Verners kærlighed til dyr viste sig også
Birgits far, Verner en forårsdag, hvor han var i gang med
Hvordan gik det til, at Verner blev skov- radrensning i en nyplantning i skoven.
løber? Hans hest kom til at træde på et rådyr-
I sidste halvdel af 1930erne fik Verner kid, der gemte sig i skovbunden. ”Far
arbejde som løsarbejder for skovløberen lagde det hen ved et stød, og inden han
i Ryget. Verner var også den gang hårdt- gik hjem, da så han, at det lå der stadig-

28