Page 23 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

rumme de stadig flere skolebørn, dels På tærsklen til en ny tid
for at pigerne kunne blive undervist i 1860’erne var en samfundsmæssig bryd-
håndgerning og husgerning. ningstid, hvor nye tanker blev fremsat i
Gjertsen nød så afgjort sine foresat- kølvandet på enevældens afskaffelse,
tes og sognets tillid, men hans tid som men hvor nederlaget i 1864 også kastede
lærer ved Lille Værløse Skole gik al- lange skygger over den nationale selv-
ligevel ikke helt uden bump på vejen. forståelse. I årtierne efter grundlovens
Det fremgår således af skolekommis- vedtagelse tog en mere demokratisk
sionsprotokollens møde d. 14. februar samfundsorden lidt efter lidt form.
1865, at den ovenfor omtalte gårdejer Et eksempel herpå er den øgede po-
Niels Mogensen _ tidligere sognefor- litiske og økonomiske kompetence, som
stander i Værløse 1856-59 og altså ikke i 1867 blev givet til lokalsamfundene i
_
en hr. hvem som helst havde klaget landkommunerne. Om betydningen her-
over, at skolelærer Gjertsens broder i af vidner denne historie om byggeriet af
Gjertsens fravær ”har holdt Skole uden Lille Værløse Skole. Det var en tung in-
særskilt Bemyndigelse og Tilladelse, og vestering for en lille landkommune som
at han har revset N. Mogensens Søn paa Værløse, men den viser, at der var folke-
en Maade, som ikke stemmer med Sko- lig vilje til at bakke op om forbedringer
leanordningen. I den Anledning bliver i lokalsamfundet, uanset at man i første
Skol(elærer) Gjertsens og hans Broders omgang selv måtte til lommerne.
9
Erklæring at indhente”. På statsligt niveau var der fortsat
Gjertsen måtte altså i gang med at godsejervælde, men i landkommunerne
forklare, at ”hans Broder først efter spirede i disse år et større beboerejer-
gjentagne frugtesløse Paamindelser har skab til lokalsamfundet, ligesom skolen
straffet N Mogensens Søn med et par ved et stadigt sejt træk efterhånden fik
Slag i Haanden af den flade Lineal”. opbygget en forståelse hos forældrene
Sogneforstanderskabet var heldigvis af betydningen af at kunne læse, skrive
ikke så let at ryste. Man mente ikke, at og regne. Denne udvikling var med til at
der forelå bevis for, at drengen var ble- lægge grunden for, at Værløse Kommu-
vet slået, så derfor ”finder Sognefskbt sig ne i 1900-tallet var klar til forandringen
ikke foranlediget til at give Skol. Gjert- fra landkommune over sommerhuskom-
sen nogen Advarsel i den Henseende, mune til forstad med tilhørende ændrin-
saa meget mindre, som Broderen nu har ger i befolkningstal og erhvervsstruktur.
forladt hans Huus, og det ikke er kom-
met til Sognefskbts Kiendskab, at Lære-
ren i L Værløse pleier at revse Børnene
i Skolen, paa nogen utilbørlig Maade, Litteratur
endsige at han skulde mishandle dem.” Damsgaard-Sørensen, B.: ”De ældste
Gjertsens position i sognet var altså skoler i Værløse” i Årsskrift 1989, ud-
så stærk, at sager som denne ikke kunne givet af Historisk Forening i Værløse
skade hans anseelse. Kommune.

9 Niels Mogensen, i FT 1860 angivet som Sogneforstander, Gaardeier, Huusfader.

21