Page 20 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

se mere fjernet Beliggenhed”. Det havde (forstrække) flere Præster i Stiftet, hvor-
myndighederne ikke noget at indvende af nogle ere brandlidte, med Laan til de-
mod, ”naar den omforklarede Skolebyg- res Præstegaardes Opførelse eller Re-
ning bliver belagt med ildfast Tag”. stauration, vil det omspurgte Laan ikke
Kort efter, nemlig 13. oktober 1866, kunne erholdes af Stiftsmidlerne!” Det
måtte Pastor Mau på ny dyppe pennen blev altså til afslag herfra, men skoledi-
og skrive til amtsskoledirektionen om rektionen tillod dog, at et lån på samme
gymnastikpladsen, der ”for 30-40 Aar betingelser kunne optages på privat ba-
siden er skienket til Skolens Brug af sis.
daværende Eierinde af Værløsegaard Afslaget blev af Mau videregivet
Enkefru Rosted, uden at Sognet har Ad- ved et skolekommissionsmøde d. 5. ok-
komstdokument at fremvise”. 6 tober 1866, hvor man besluttede, at han
Det skete i håbet om, at pengene til så måtte prøve Københavns Universitet
tinglysning af arealet kunne spares, ”idet eller Livrenteanstalten. Derfor ansøgte
man formener, at Gavens Konstatering
ved Tingsvidne i alt Fald maatte kunne han d. 12. november 1866 først om lånet
være tilstrækkelig”. Men ansøgningen hos Kirke- og Undervisningsministeriet,
skulle først en tur om ad Københavns hvor han forhørte sig om mulighederne
Amts Nordre Birk, og herefter måtte for at låne af Universitetets midler, og
Mau skrive til den nye ejer af Værløse- senere d. 9. februar 1867 hos den Geist-
gaard kammerherre Bibow og bede ham lige Enkekasse. 8
give sognet skøde på arealet, hvilket han Men der var flere sten på vejen – d.
accepterede d. 25. november – blot for 7. marts 1867 erfarede sogneforstander-
7
Skolekassens Regning. skabet, at dets ansøgning til ministeriet
var afslået af mangel på disponible mid-
Besvær med finansieringen ler. Noget måtte imidlertid gøres- man
Med lånet gik det ikke lige så let. I an- skulle og ville i gang med byggeriet. Ef-
ledning af Pastor Maus henvendelse i tersom gode råd i mere end én forstand
september til Stiftsøvrigheden udtalte kan være dyre, tilbød Pastor Mau derpå
denne allerede d. 22. september 1866 at låne sognet 1500 rigsdaler af private
til Skoledirektionen, at ”da Det for Ti- midler, og gårdejer Niels Mogensen i
den paahviler Stiftsmidlerne at fournere Lille Værløse gav tilsagn om et lån på

6 Kammerrådinde Kirstine Rosted (1757-1839) overlevede sin mand kammerråd Jacob Rosted med 15 år. Ægteparret ejede
fra 1806 indtil enkefru Rosteds død Værløsegaard, som lå, hvor Thorsmosen ligger i dag. Kilde: Bent Damsgaard-Sørensen:
”Værløsegaard og dens mennesker”, VHF’s årsskrift 2008 s. 18-26.
7
Kammerherre August Carl Bernhard Bibow (1808-76), der var adjudant for Frederik 7., ejede Værløsegaard 1851-67 og
drev den med en forvalter og seks tjenestefolk. Kilde: Bent Damsgaard-Sørensen: ”Værløsegaard og dens mennesker”,
VHF’s årsskrift 2008 s. 18-26. Her ses også et portræt af Bibow.
8
Enkekasser, som havde til formål at sikre medlemmernes enker en bestemt pengesum ved ægtemandens død eller en årlig
ydelse, så længe de var enker, blev oprettet ved såvel statsligt som privat initiativ. Den første enkekasse blev oprettet i 1707
for landmilitæretaten og i 1740 udvidet til at omfatte alle stænder. I 1775 oprettedes den Almindelige Enkekasse, som alle em-
bedsmænd fra 1788 skulle indbetale til. Den blev erstattet af Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842. Foruden enkekasser
var der også hjælpeenkekasser, som skulle erstatte enkers tab, når der på et præstekald var mere end én enke. De gejstlige
enkekasser havde ikke kun betydning for præstestanden, for netop fordi de var offentlige, kunne deres midler udlånes til
andre grupper lige som fra andre offentlige kasser.
18