Page 19 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

at den var betinget af en tilfredsstillende lig påskønnelse af ”den unge og dygtige
lånoptagning, havde sogneforstander- Lærer Gjertsens Flid og Omhu og (at
skabet indsendt til amtsskoledirektionen man) gjerne vil beholde ham ved Skolen
allerede i foråret 1866. Men en byg- og opmuntre ham i hans Gjerning” – et
gesag var en kompliceret affære. Den smukt udtryk for skolekommissionens
skulle videresendes til Undervisnings- personalepleje, længe før dette begreb
ministeriet, der også skulle forelægge overhovedet havde fået navn!
den for Indenrigsministeriet, før man Mau håbede altså på ministeriets
d. 23. august 1866 kunne svare direk- velvillige behandling, ”thi det hører dog
tionen, at man intet havde at indvende i ganske vist til det Usædvanlige, at der
sagen. Direktionen gav 25. august 1866 i et Sogn, som ikke er større end Vær-
sin godkendelse, dog med bemærkning løse (306 Tdr Hartkorn) i Løbet af 12
om ”at der fra Soveværelset anbringes Aar opføres to nye grundmurede Sko-
en Dør til Kjøkkenet, og at Udhusene gi- lebygninger”. Afslutningsvis beder han
ves en forbedret Indretning … indtil med om hurtig sagsbehandling, for at der i
Tiden et nyt Udhuus kan blive opført” september kan anskaffes kalk, ”hvad
– grundig sagsbehandling må man sige. der i enhver Henseende er i Sagens In-
Den gamle Skolebygning kunne herefter teresse, da den, som bekjendt, er langt
bruges som fattighus for Lille Værløse. drøiere, naar den bevares Vinteren over,
Eftersom sagen på et tidspunkt så ud inden den forbruges” Som man ser, var
5
til at trække i langdrag, uddybede Pastor det en alsidig opgave at være præst. Han
Mau d. 19. juli 1866 over for Kirke- og skulle have indsigt i mangt og meget
Undervisningsministeriet sognets van- – også mere verdslige gøremål – og som
skeligheder med finansieringen ved man ser, gik Pastor Mau helhjertet i bre-
igen en gang at minde om, at restgæl- chen for sit sogn!
den på Kirke Værløse Skole først kunne Med byggegodkendelsen i hus, skul-
være helt tilbagebetalt i 1874, lige som le lånemulighederne undersøges nær-
udgifterne til fattigvæsenet for adskil- mere. Sogneforstanderskabet overdrog
lige jordbrugere androg ”en halv snes derfor på sit møde 6. september 1866 til
rigsdaler, for ikke at tale om Bidraget Pastor Mau at skrive til Sjællands Stifts-
til Amtsrepartitionsfondet, der, som be- øvrighed for at få lånet anvist allerede
kjendt, er høiere i Kjøbenhavns Amt, fra december termin med 1000 rigsdaler
hvortil Værløse Sogn hører, end i de og 1500 rigsdaler i juni termin 1867. Det
andre Amter”. Mau understregede der- gjorde Mau allerede to dage efter, samti-
for, at når sogneforstanderskabet allige- dig med at han ansøgte om ”at give den
vel havde besluttet at lade opføre en ny nye Skolebygning, som det har vedtaget
grundmuret Skole, var det en udtrykke- at lade opføre, en friere og fra andre Hu-

5 Pastor Maus konstatering bygger på følgende: Kalk til bygningsbrug kan være brændt kalk, læsket kalk eller kulekalk,
som kan være et- eller toårig. Ved en toårig lagringstid er kvaliteten bedre end ved kortere lagringstid. Processen begyn-
der med, at kalkstenen opvarmes til en temperatur på 840-900 gr. C. Herved fås brændt kalk. Derpå tilføres vand, dvs.
kalken læskes. Den læskede kalk kan/bør ikke bruges umiddelbart, men oprøres til en pastaagtig konsistens, som oplagres
i kalkgruber og holdes frostfrit. Ved lagringen findeles den læskede kalk, og den bliver til kulekalk, som kan blandes med
sand til mørtel eller oprøres med vand til hvidtekalk. Se http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emne-
opdelt/bygninger/Bygningsbevaring/9.8%20Kalkning.pdf
17