Page 15 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

Da de gamle huse ved Værløse Bymidtes østre side blev revet ned for at give plads til det
nye butikscenter på den ”Røde Plads”, afdækkede Karl K. Nielsen fundamentet til den
gamle rytterskole med udvidelsen fra 1830’erne. Se mere i årsskrift 1964.

erindring om kongens omtanke for sit kunne tage presset på kommunekassen
folk. Da Lille Værløse landsby brændte fra udsving i børnetallet.
12. februar 1794, stod næsten kun rytter-
skolen tilbage – måske fordi den havde Skolebyggeriet fandt sted i en bevæget
tegltag. Rytterskolen, som lå på den fæl- tid med vedtagelse af nye styrelsesregler
les plads midt i landsbyen, stod indtil for landkommunerne. I landkommunal-
1830’erne, hvor bygningen blev udvidet loven, der blev vedtaget 6. juli 1867 og
og flyttet lidt tilbage på torvet. Men sko- havde virkning fra 1. januar 1868, dreje-
len var alligevel for lille, så i 1867 fik de paragrafferne 15 og 16 sig om skolens
sogneforstanderskabet påbud om enten forvaltning. Ifølge § 15 blev ansvaret for
at udvide den bestående skole eller at ”Sognekredsens Fattig-, Skole- og Vei-
bygge en helt ny skole. Man valgte det væsen, samt øvrige communale Anlig-
sidste. gender” overdraget til sognerådet, mens
- I Jonstrup var skolen Statsseminariets § 16 omhandlede præsten og skolekom-
øvelsesskole. Den var fulgt med semina- missionen: Præsten skulle ikke mere
riets udflytning fra Blaagaard i 1809 og være med i fattigkassens bestyrelse, og
havde til huse i seminariets bygninger han skulle heller ikke længere være for-
bortset fra en femårsperiode 1826-31, retningsfører for skolevæsenet, men blot
hvor praktikundervisningen foregik på formand for skolekommissionen, som
Måløv Skole. Øvelsesskolen var stats- desuden bestod af to af sognerådet udpe-
lig drevet og fungerede i sognets sko- gede mænd. Skolekommissionens hidti-
lestruktur som en form for buffer, som dige økonomiske ansvar for skolerne var

13