Page 35 - Årsskrift 2013 fra Historisk Forening Værløse

marks store eventyrdigter i Portugal, hvor Det københavnske publikum modtog hans
han traf en af datidens betydeligste dig- arbejder med stor velvilje, og han blev en
tere, Antonio Feliciano de Castilho, som velkommen gæst såvel i omegnens præ-
var gift med en dansk dame, frk. Vidal stegårde som i litterære kredse i Køben-
fra Helsingør. Deres drøftelse af danske havn, bl.a. på Bakkehuset, hvor Kamma
digtere førte til, at Castilho med hustruens Rahbek gav ham tilnavnet ”Phantasien”.
hjælp oversatte (gendigtede) digte af Bag- Desuden fik han, takket være familierela-
gesen, Oehlenschläger og Boye. tioner, adgang til det collinske hus.
Så også portugiserne fik altså mulighed Det forholdt sig sådan, at Marie Boyes
for at glædes og røres over digtet ”Kirke- mor, Henriette Christine Birckner, blev
klokken i Farum”. Og da Castilho frem- enke i 1798. Men 5 år senere giftede hun
deles betragtes som en af 1800-tallets sig med en af hovedstadens mest indfly-
klassikere, må man formode, at værket delsesrige mænd, Jonas Collin. Han sad i
med Farum-digtet fremdeles befinder sig en årrække som deputeret for finanserne
på arkivhylderne i landets biblioteker. og var som sådan de skiftende finansmi-
nistres højre hånd. Desuden var han med-
Mere digter end lærer lem af et betydeligt antal kommissioner
Man forstår ganske godt, at lærergernin- og sekretær i fonden ad usus publicos.
gen ikke havde første prioritet for Boye, Og hertil kom to perioder som direktør
når man ser på omfanget af hans digte- for Det kongelige Teater, 1821-1829 og
riske frembringelser i jonstrupårene. Op 1842-1849.
gennem 1820´erne havde Det kongelige Frem til 1838 boede familien Collin i en
Teater næsten hvert eneste år premiere på smuk, ældre bindingsværksgård, Bredga-
et nyt skuespil af ham, som oftest bygget de nr. 4. Her traf Marie og Caspar Johannes
over nationale skikkelser fra danmarkshi- Boye husets ”plejesøn”, H. C. Andersen,
storien. til hvem de fik et nært venskabsforhold.
Hans tragedie, ”Svend Grathe”, som Forbindelsen til den collinske familie og
havde premiere på Det kongelige Teater til Kamma Rahbeks litterære salon bi-
den 10. december 1824, er en dramatisk drog til at give Boye udblik til europæisk
skildring af konflikten mellem Valdemar kulturliv. Og netop i jonstrupårene, hvor
den Store og Svend Grathe. Sidstnævnte han jævnsides med lærergerningen skrev
er jo af samtidens historieskrivere, Saxo de mange tragedier og skuespil til teatret,
og Svend Aggesen, skildret som en gan- fandt han da også tid til at oversætte skue-
ske upålidelig person. Men i Boyes trage- spil af forskellige europæiske digtere.
die får man et mere sammensat billede af Men større betydning for eftertiden fik
ham. det, at han samtidig tog fat på at oversætte
At værket ikke helt er gået i glemmebogen Walter Scotts historiske romaner: I 1821
i eftertiden, skyldes formentlig, at fædre- ”Røde Robin”, i 1822 ”Fængslet i Edin-
landssangen, ”Der er et land, dets sted er burgh” og ”Ivanhoe”, i 1823 ”Bruden fra
højt mod Norden”, forekommer deri som Lammermoor” og i 1825 ”En fortælling
deklamationsnummer. Det kom ikke dig- om Montrose” samt ”Den gamle Grav-
tet til skade, at Weyse senere kompone- mand”.
rede en melodi til det. Fra sit spartanske digterværksted i det lille

33