Page 34 - Årsskrift 2013 fra Historisk Forening Værløse
P. 34

en alvorlig konflikt mellem seminarister- velse og Forglemmelse af det begangne”,
          ne og deres lærere.                     idet de højtideligt lovede: ”At overholde
          I årenes løb var der skabt tradition for, at den Orden, Lydighed og Agtelse, vi som
          lærerne  kunne  benytte  eleverne  til  bud- taknemmelige Lærlinge skylder de Mænd,
          tjeneste, og det blev så også en selvfølge, der vil virke og arbejde for vort Vel”. Og
          at de hjalp til med pasningen af lærernes så slap de formastelige oprørere med en
          haver. Men efterhånden følte de vordende alvorlig advarsel!
          pædagoger, at det var nedværdigende at Egentlig må de unge mennesker have op-
          forrette  alt  dette  ”hoveriarbejde”.  Og  i levet afslutningen på sagen som et sviende
          1820 mundede misfornøjelsen ud i, at ele- nederlag.  Men de blev dog fremover fri
          verne skriftligt forpligtede sig til at nægte for den forhadte budtjeneste og arbejdet i
          såvel budtjeneste som havearbejde.      lærernes haver.
          Kort  tid  efter  bad  lærer  Boye  en  elev
          (Chresten Olsen) om at besørge et brev, Boyes Farum-digt
          hvilket  Olsen  nægtede.  Afslaget  bragte Under sin jonstruptid havde Boye god lej-
          Boye i harnisk. Han greb fat i den ”ulydi- lighed til at stifte bekendtskab med pastor
          ge og trodsige” elev og ville kaste ham på Henrik Kampmann i Farum, som var sog-
          døren. Men fyren, en bomstærk kulsvier- nepræst for både Farum og Værløse sogne
                                                  fra 1779 til sin død den 4. april 1828. Man
                                                  er faktisk ikke i tvivl om, at denne ærvær-
                                                  dige, venlige præst har ”stået model” til
                                                  præsten,  som  optræder  i  Boyes  digt  fra
                                                  1818, ”Kirkeklokken i Farum”.
                                                  Digtet fortæller om, hvordan den gamle
                                                  præst sidder og forbereder sig i studere-
                                                  kammeret og pludselig hører en sælsom
                                                  lyd fra den store kirkeklokke. Han skyn-
                                                  der sig over i kirken og hører i stilheden et
                                                  dybt suk oppe fra kirketårnet. På præstens
                                                  kalden kommer en lille, otte-års dreng til
                                                  syne. Hvad skulle han i kirken ved nat-
          En illustration af lærernes haver omkring  tetid? Jo, forklarer han: ”Jeg fik at vide, at
          Jonstrup.          Kilde: Jonstrupbogen  den rust, man kan gnide af kirkeklokken
          søn, blev stående tavs og urokkelig, indtil ved midnatstid, den helbreder, - og min
          Boye slap sit tag. Episoden blev indberet- moder er jo nær ved at dø”.
          tet til Kancelliet med anmodning om, at Digtet slutter med, at præsten og den lille
          eleverne Cappelen, Christensen og Olsen dreng går hjem til moderen. Dybt grebne
          blev bortvist fra seminariet. De to første bliver de vidne til, at hun vågner op af en
          som de egentlige ophavsmænd til mytte- styrkende  søvn.  Deres  bønner  er  blevet
          riet, og den sidste fordi han havde udvist hørt!
          en ”særlig ondartet trods”.             Forunderligt nok, så nåede Boyes smuk-
          Imidlertid fremkom eleverne med en me- ke Farum-digt videre ud i Europa, takket
          get ydmyg skrivelse, ”bedende om Tilgi- være  H.C.  Andersen.  I  1866  var  Dan-



                                                32
   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39