Page 30 - Årsskrift 2013 fra Historisk Forening Værløse

Her ses Laurits Andersen med familien. Nederst sidder han med konen, Margrethe,
og sønnen Niels. I mellemste række ses fra venstre; Emma, som foreslog navnet
Klostergården, Carl, Anna og Inger. Bagest står Lars. Foto: Privateje.
Stauning og den konservative Christmas pattegrise og søer, og da kunne man få
Møller: ”Min fars fætter, der var gård- al den arbejdskraft, man havde brug for,
ejer i Værløse, sagde, det var den rene men nu ville de have både i pose og sæk
almisse til landbruget og han var gal i og tilmed ikke bestille noget.” 7
hovedet. Jeg mente, at de vel kunne sige Laurits Andersen led – ligesom andre
nej tak, hvis de ikke havde brug for pen- gårdejere nær hovedstaden – under de
gene. Det tog han mig meget ilde op, det kraftigt stigende ejendomsskatter.
var både frækt og flabet, og jeg forstod,
at jeg ikke skulle sige mere. Hans mor, De sidste år på Klostergården
”tante Anna”, som altså var fars tante I 1933 blev amtsvejen, Ballerup-Fiske-
og ikke min, var imidlertid enig med bækvej, anlagt. Derved mistede Klo-
mig. Hun fik så at vide, at hun havde det stergården endnu mere af sin tilbagevæ-
let nok, for hun var på aftægt, mens det rende jord. Det var svære tider. Laurits
var ham, der måtte slide og slæbe, for Andersen og hans ældste søn, Lars, tog
at der kunne blive noget til hende, hvor- til København for at sælge æg.
til hun tørt bemærkede, at han såmænd Under krigen var det svært at få kød på
havde været ivrig nok for at få hende på bordet, så den yngste søn, Niels, gik me-
aftægt. Det indrømmede han, men da get på jagt og skød både fasaner og ha-
var priserne også meget bedre, både på rer. Det var de glade for på gården som

28