Page 27 - Årsskrift 2013 fra Historisk Forening Værløse
P. 27

Værløse haft et fælles overdrev i Hare- generelle betingelser, dog hørte der intet
          skoven, hvor kvæget kunne græsse; det hus til lodden, som var på ca. 5 tdr. land.
          er det område, som blev til Hareskovby. Beskrivelsen  lød  som  følger:  ”hvilket
          Ved  udskiftningen  blev  området  først Jordstykke  udgjør  den  østlige  Del  og
          delt mellem Lille Værløse, Bagsværd og gaaer ned til Aaen og indeholder ca. 5
          Ballerup, hvis bønder havde ret til græs- Td. Land.” Besynderligt nok står der, at
          ning i området. Derpå blev det opmålt i kontraktforholdet  tager  sin  begyndelse
          lodder til samtlige gårde.              1. april 1893, hvilket kun giver mening,
          Som tidligere nævnt købte Sophus An- hvis der er tale om enkens søn, som kan
          dersen gården i 1878, og i 1894 og 1895 have passet jorden for sin mor et par år.
          bortforpagtede han sin overdrevsjord til Ellers må der være tale om en skrivefejl.
          to husmænd.                             Forpagtningsafgiften  på  denne  lod  lød
          Den første husmand, Niels Pedersen, for- på 100 kr., ligeledes med halvårlige af-
          pagtede 31. januar 1894 ”det ham paa- drag.
          viste og ved Skælsten afmærkede Stykke
          af den til min Ejendomsgaard Matr No Jernbanen kommer
          8a  af  Lilleværløse  hørende  Overdrevs- Omkring  år  1900  viste  al  erfaring,  at
          lod, hvilket Jordstykke udgør den nord- anlæg  af  jernbaner  gav  markante  pris-
          østlige Del af Lodden og indeholder ca. stigninger på jord og ejendomme langs
          6 Tdr. Land.”                           forløbet.  Således  også  med  Slangerup-
          Kontrakten løb til 1910, men kunne opsi- banen,  som  kom  til  at  gå  gennem  So-
          ges af forpagteren med et års varsel. Hvis phus  Andersens  jord.  Allerede  i  1902
          kontrakten blev misligholdt – dvs. at af- opkøbte  aktieselskabet  bag  banen  jord
          giften ikke blev betalt – skulle forpagte- af  ham  til  banelinjen,  og  Sophus  An-
          ren uden varsel fratræde det forpagtede. dersen underskrev en deklaration: ”hvis
          Jorden  kunne  bruges,  som  forpagteren Hensigt kort udtalt er, at der sikres Jern-
          ønskede, dog måtte der ikke graves tørv banen dersom den bliver til noget, 30 %
          eller huller i jorden.  Til jordlodden hør- af hvad de nedennævnte arealer i Løbet
          te et hus, som forpagteren måtte bruge, af de første 30 Aar stiger i Værdi paa
          og som skulle vedligeholdes. Den årlige Grund af Jernbanen, forudsat at Værdi-
          afgift lød på 176 kr. at betale forud med forhøjelsen  konstateres  ved  stedfundet
          88 kr. 1. april og 1. oktober.          Salg men ellers ikke.” Sidste sætning i
          Af  denne  kontrakt  fremgår  det,  at  den deklarationen lyder dog: ”Afgift betales
          øvrige  del  af  overdrevslodden  ifølge ikke til Jernbanen dersom Undertegne-
          kontrakt af 3/7 1879 var bortforpagtet til de sælger Ejendommen til en Søn eller
          Rasmus  Nielsens  enke.  Dette  skyldtes, Svigersøn”.
          at den fælles vej skulle vedligeholdes af En  værdistigning  –  og  tilsvarende  be-
          begge forpagtere i forening.            skatning - kunne på denne måde blive i
          Den anden lod, som må være den lod, familien.
          Rasmus Nielsens enke forpagtede, blev 7  år  senere  solgtes  gårdens  resterende
          forpagtet i 1895 til Anders Rasmussen, overdrevsjord  i  Hareskoven  til  et  kon-
          som kan være enkens søn, på de samme sortium, som bestod af to tandlæger og



                                                25
   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32