Page 22 - Årsskrift 2013 fra Historisk Forening Værløse

Fig. 2. De to klokker ophængt i klokkesto-
len. Den mindste klokke sidder til venstre.
Her er tale om to store kirkeklokker.

Der er således ikke tvivl om pindenes
anvendelse.
Når det kom til pindenes navn - altså
hvad klokkerne havde kaldt pindene -
kom der også en troværdig forklaring:
Pindene blev ganske enkelt kaldt tvejer. Fig.3. De to trækstænger med klokkereb.
Svigter strømmen kan solen heldigvis stadig
ringes ned.
Klokkeringning i Kirke Værløse kirke
I Kirke Værløse kirkes tårn er der op- ringe med begge klokker samtidigt. I
hængt to klokker, en stor og en lille (fig. andre kirker har det været muligt for
2). Derfor er det også naturligt, at der er klokkeren at ringe med to klokker på én
fundet to intakte tvejer, en til hver klok- gang. Her stod klokkeren mellem de to
ke, og den længste af tvejerne til den sto- klokkereb, og trak med begge hænder.
re klokke. De to klokker er ophængt i en Tvejerne fra Kirke Værløse nåede at bli-
klokkestol. Klokkerne er fastboltede til ve landskendte og meget omtalte.
to vandrette bomme, der kan dreje i lejer I dag er tvejerne og trækstængerne mu-
på klokkestolen. På undersiden af hver seumsgenstande!
af bommene er der fastgjort to kraftige
øjer eller beslag (fig. 2), hvori klokkeren
kunne stikke en trækstang, som herved
kom til at sidde vandret. I den ende af
stangen, som vendte hen mod klokke-
ren, var klokkerebet fastgjort. Når der
skulle ringes, trak klokkeren i klokkere-
bet. I kirketårnet ses de to stænger eller
stokke, og stadig med klokkerebene (fig.
3) fra før klokkerne blev mekaniseret.
Og på væggen er der ophængt fire re-
serve-knebler (fig. 4). I Kirke Værløse
kirke hænger klokkerebene så langt fra Fig. 4. Reserve-knebler på væggen i kir-
hinanden, at der skal to personer til at ketårnet.

20