Page 37 - Årsskrift 2013 fra Historisk Forening Værløse

at glæde sig, og Udførelse af saavel In- ”I trange svøb var bladet svøbt,
strumental- som Vokalmusikken afgav et til døden overgivet,
nyt bevis for den Sandhed, at der fra Se- Med skyens vandbad blev det døbt,
minarierne bidrages saare meget til Kultu- da sprang det ud til livet.
rens fremme hos Almuen”. Til kraft og håb
Flytningen fra den lille andenlærer-lej- jeg fik min dåb,
lighed i seminariets hovedbygning til Guds Ånd, du var til stede.
den store, smukke præstegård i Søllerød O, lad min tro
(opført ca. 1750), må familien Boye med med løvet gro,
den hastigt voksende børneflok (ni poder bevar dens sommerglæde”.
blev det til) have følt som et stort frem- Man ser uvilkårligt for sig, hvorledes dig-
skridt. Mange yngre præster måtte ved teren har vandret rundt i det smukke skov-
begyndelsen af deres præstegerning tage landskab omkring Søllerød og Holte og
til takke med et magert embede i et fjernt ladet sig inspirere, ligesom Norges store
landdistrikt. Historikeren Hans Ellekilde komponist, Edvard Grieg, efter sigende
anfører i sin artikel om ”Digterpræsten gjorde det, da han skabte den elegiske to-
Caspar Johannes Boye” (Søllerødbogen nedigtning ”Våren”.
1946) som sin opfattelse, at stedsvigerfa-
deren, Jonas Collin, nok gjorde sin indfly- Boye i Helsingør
delse gældende til fordel for Boye. I 1835 fik Boye embedet som sognepræst
Omkring 1830 tog det en ny retning med ved Skt. Olai kirke i Helsingør. I Sølle-
Boyes litterære virksomhed. Han begynd- rød bestod hans menighed for en stor del
te at skrive salmer, og i året 1833 udkom af bønder og fiskere. I Helsingør var det
første bind af hans sangværk under titlen købstadsfolk, han fik med at gøre. Men
”Aandelige Digte og Sange”. Blandt de det gav ham ingen vanskeligheder med
kendteste salmer i dette værk kan nævnes hensyn til fremmødet i kirken. Tværti-
”Dybt hælder Aaret i sin Gang”, hvor han mod! Forfatteren M. Galschiøt skriver i
jo med en smuk og anskuelig symbolik bogen ”Helsingør omkring midten af for-
digter efterår og vinter med ind i det men- rige århundrede”:
neskelige livsforløb, samtidig med at han ”Hans store Veltalenhed i et blomstrende
giver udtryk for sin faste fortrøstning til Sprog, fuldt af Billeder og poetiske Om-
Kristus som frelser og forløser: skrivninger, hans statelige Prælatskik-
”Lad synke kun med løvets fald // hver kelse og vindende Væsen, samlede alt
markens blomst i rad. Kirkeliv i Byen om hans Prædikestol og
Min tro på ham bevare skal // sit friske Forkyndelse, saa at Pastor Fischers Tilhø-
hjerteblad”. rere i Mariæ Kirke blev endnu færre, end
I 1834 udgav Boye en ny samling ”Aan- de plejede at være”.
delige Digte og Sange”. Fra dette værk Tre år efter Boyes ankomst til embedet
kan især én salme fremhæves, ”Naturen ved Skt. Olai kirke indtraf en historisk be-
holder Pinsefest”. givenhed, som digterpræsten åbenbart var
Bemærk særligt 4. vers, hvor digteren på selvskreven til at blive involveret i: Bil-
smukkeste vis lader løvspringets under il- ledhuggeren Bertel Thorvaldsens hjem-
lustrere, hvad der sker i dåben. komst til Danmark! Hjemrejsen foregik

35