Page 37 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse
P. 37
antal år i kommunen, fremgår det, at i handlinger – dvs. vi flytter efter ar-
det hyppigst er personer, der har boet i bejde, indkøbsmuligheder, transportfa-
Værløse i mere end 30 år, der finder ciliteter, vi dyrker sport, bruger kultur-
historien betydningsfuld. Dette er næp- tilbud osv. Af de 113 spørgeskemaer
pe overraskende, idet de selv har en vis fremgår det, at boligforholdene i Vær-
andel i den nyeste historie. De senere løse har været den vigtigste årsag til at
tilflyttere er imidlertid også interesse- flytte til området, især for tilflyttere for
rede i historien. En interviewperson fra hhv. 30-39 år siden og indenfor de sid-
Kirke Værløse lagde stor vægt på Kir- ste 10 år. Dette svarer til udstykninger-
ke Værløses historiske værdi og sagde: ne af parcelhuskvarterer og byggerier i
”Der er en meget stor sjæl i Kirke 1960’erne og 70’erne og til nybyggeri-
Værløse…Du mærker, at du går ind i er og generationsskifter i det seneste
historien.” Denne interesse for histori- årti.
en er imidlertid også geografisk be- Også naturomgivelserne er en af ho-
stemt. Således er der relativt flere i det vedårsagerne til at flytte til Værløse –
tidligere Lille Værløse, der finder hi- særligt blandt tilflyttere gennem de
storien betydningsfuld, end der er i sidste 30 år. Desuden har en del givet
Ryget Skovby. Igen er det ikke overra- som begrundelse, at de havde tilknyt-
skende, da Ryget Skovby er den nye- ning til Værløse i form af familie. En-
ste del af Værløse. delig angives en række andre mindre
Det kan kort sagt konkluderes, at det er hyppige årsager til at komme til Vær-
vanskeligt at tale om en samlet Værlø- løse heriblandt beliggenhed i forhold
til København, transportmuligheder og
ikke mindst tilfældighed.
Undersøgelsen viser endvidere en sam-
menhæng mellem, hvor man flytter
fra, og hvor man bosætter sig i kom-
munen. Beboere i Ryget Skovby kom-
mer hyppigt fra Jylland eller fra Nord-
sjælland, mens folk fra København er
overrepræsenterede i Lille Værløse.
Værløseborgernes brug af lokalområ-
det relaterer sig mest til fritiden. Ud af
i alt 9514 erhvervsaktive i 2006 arbej-
dede 2139 ifølge Danmarks Statistik i
Hovedparten af informanterne er enige Værløse. Godt 78 % af arbejdsstyrken
om, at der er forskel på, hvor man bor i
Værløse. Bl.a. fremhæves, at der er for- i Værløse arbejder således udenfor
kommunen – heraf arbejder 2457 i Kø-
skel mellem de gamle villakvarterer om- benhavn, 808 i Ballerup og kun 256 i
kring Søndersø og de nye bebyggelser i Farum. Værløse opfattes heller ikke
Ryget Skovby (billedet). som et arbejdssted. Kun 24 % af spør-
Foto : Ole Høy, 2006 geskema-besvarelserne mener, at der
er mange arbejdspladser i Værløse.
se identitet, i stedet er den enkeltes til- Til gengæld bruger hovedparten af in-
hørsforhold knyttet til mindre enheder, formanterne naturen i området. Godt
der mere eller mindre bevidst afgræn- halvdelen bruger lokale sportstilbud,
ses af brug og fysiske faktorer. Men knapt halvdelen er foreningsaktive lo-
hvad indeholder den lokale identitet? kalt, og omkring en fjerdedel bruger
lokale kulturtilbud i form af musiktil-
Natur, indkøb, fritid – hvad bruges bud, teater og koncerter. Værløse er
lokalområdet til? således i høj grad en fritidskommune,
Forholdet til et område udtrykkes bl.a. hvor borgerne bruger lokaliteten til at
35