Page 33 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse

Kommunal identitet eller godt naboskab?
Lokalidentiteten i Værløse i det 21. århundrede

Af Susanne Krogh Jensen

Igennem 2006 har Værløse Museum undersøgt betydningen af lokalområdet for
borgerne. Vi forholder os til vores nærområde, og vi tillægger det visse værdier.
Vores identitet hænger sammen med vores omgivelser. I nedenstående artikel
gøres rede for begrebet lokal identitet i Værløse. På baggrund af debatten om
kommunalreformen undersøges størrelsen og indholdet af de identitetsskabende
lokalområder i Værløse i 2006. Samtidig forsøger artiklen at komme frem til,
hvilke værdier, der forbindes med Værløse på tærsklen til Furesø kommune.

Identitet er det ord, vi bruger, om århundrede, og hvori består en sådan?
hvem vi er. Den kommer til udtryk I Værløse har disse spørgsmål været
som meninger, synspunkter og de valg, særligt interessante i de seneste 3 år. I
vi træffer, hvad vi siger, og hvad vi løbet af 2004 og 2005 blev det beslut-
gør. Vores identitet er dannet ud fra de tet, at Værløse Kommune sammen
forudsætninger, vores omgivelser gi- med Farum Kommune fra 1. januar
ver, vores erfaringer og de oplevelser, 2007 skal danne Furesø Kommune. Af
vi har haft. Den er bestemt af den kon- den grund var der i Værløse en lang
tekst vi står i. På ferie i udlandet præ- række protester i 2004 og 2005, læser-
senterer vi os som danskere, mens vi breve, hjemmesider, underskriftsind-
på indkøbstur på Strøget vil henvise til samlinger mv. og ikke mindst et fak-
det område, vi bor i. Identiteten er så- keltog i maj 2005 med omkring 4000
ledes et kludetæppe, hvor vi dagligt deltagere. Budskabet var, at man øn-
mere eller mindre bevidst forholder os skede at være selvstændige. Man øn-
til, at vi er mange forskellige personer skede ikke at blive sammenlagt med
– på arbejde, i familien, i sportsklub- Farum kommune. Sagen fik stor me-
ben m.v. Man kan således være værlø- diebevågenhed, og Værløse kom på
seborger, dansker, skandinav og euro- Danmarkskortet med historier om pro-
pæer på samme tid – alt efter kontek- tester, der ikke nyttede, tvang og folke-
sten. ligt oprør.
Vores syn på os selv har således både Konflikten afslører en tilknytning til
lokale og globale elementer, men er lokalområdet, men mediedækningen
disse lige stærke? Adgangen til verden giver ikke hele billedet af Værløsebor-
bliver stadig større. Internettet, rejse- gernes lokale tilhørsforhold og hold-
former, medierne, multinationale ar- ningen til kommunesammenlægnin-
bejdspladser osv. bidrager til at bringe gen. At sagen var, og stadig er, følel-
verden ind i vores liv i stadig større sesladet fremgår tydeligt af tonen i de-
grad. Fortidens fasttømring til lokalite- batten, og ligeledes har man stadig i
ten, gården, huset og egnen synes man- 2006 i beretninger både fra politikere
ge steder druknet i rejselyst, nyheds- og borgere i Værløse om forløbet kun-
flash og internationale forhold, som vi net se, at protesterne ikke alene var et
bombarderes med hver dag. Hvilken spørgsmål om at undgå at tage del i
rolle spiller lokalområdet for os i dag? Farum kommunes økonomiske og po-
Hvad betyder det at kende sit lokalom- litiske situation. Der er følelser knyttet
råde? Er det tilfældigt, hvor vi bor - til lokalsamfundet Værløse, som ikke
eller har det en betydning for, hvem vi kun relaterer til konflikten. Forholdet
er? Er der en lokal identitet i det 21. til lokalsamfundet er mere end skatte-

31