Page 30 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse
P. 30

2).  Store  og  relativt  dybt  nedgravede  en markering eller et hegn.
                     tagbærende stolper er et kendetegn for  Der var kun bevaret ca. 10 cm af den
                     husene  fra  denne  tid.  To  af  gårdene,  nordligste grav. I graven fandt arkæo-
                     der ligger tæt på hinanden, er fra den  logerne rester fra ni tænder og tre små
                     ældre del af perioden, og de repræsen-   meget opløste knoglefragmenter fra et
                     terer formentlig to faser af den samme  menneske.  Gravudstyret,  eller  den  til-
                     gård.  I  den  første  fase  består  gården  bageværende  del  af  gravudstyret,  be-
                     kun  af  ét  langhus,  mens  den  i  anden  stod af to mindre ubestemmelige jern-
                     fase består af langhus og et hegn med  genstande. Den vestligste af de to gra-
                     indvendigt  halvtag.  Den  tredje  gård,  ve,  der  lå  i  forlængelse  af  hinanden,
                     der er fra den yngre del af perioden, er  afgav  endnu  færre  informationer.  År-
                     betydelig  større  end  de  foregående.  sagen var nok gravens ringe dybde og
                     Langhus, to udhuse og to hegn, hvoraf  en  delvis  forstyrrelse  fra  en  moderne
                     det ene har indvendigt halvtag, danner  nedgravning. I den sidste grav, der og-
                                                              så  kun  var  ca.  10  cm  dyb,  fremkom
                                                              enkelte  fragmenter  af  skelettet  og  en
                                                              hvæssesten  med  gennemboring  (fig.
                                                              10).  Hvæssestenen  har  oprindelig
                                                              hængt i den afdødes bælte, og afdøde
                                                              har formentlig brugt den til slibning af
                                                              knive og sakse.
                                                              Gravenes indhold fortæller ikke meget
                                                              om  de  afdøde,  men  hvæssestenen  og
                                                              gravenes orientering sandsynliggør,  at
                                                              gravene  er  samtidige  med  gården  fra
                                                              yngre  germansk  jernalder.  Nogle  af
                                                              beboerne fra gården er blevet begravet
                                                              på en familiegravplads, der var place-
                                                              ret  på  bakkeskråningen  umiddelbart
                                                              syd for gården.

                      Fig. 9: To af lerkarrene fra graven med
                      glasbægret.         Tegning Ulrik Dam    Vikingetid?
                                                              I nærheden af graven med glasbægeret,
                                                              der lå på den nordlige del af arealet tæt
                     en lukket gårdenhed.                     på  bakkens  stejle  afgrænsning  mod
                     Ca. 60 meter syd for gården, der lå på  nord (et sted der kunne ses og et sted
                     den højeste del af bakken, fremkom en  med  en  flot  udsigt),  fremkom  nogle  -
                     mindre gravplads. Tre næsten nedplø-     ikke helt almindelige - anlæg. Elve op
                     jede jordfæstegrave lå orienteret i ret-  til en meter dybe huller med en diame-
                     ningen øst-vest. Gravene, hvoraf to lå i  ter på op til en meter var fyldt op med
                     forlængelse af hinanden med den tred-    sten  af  forskellig  størrelse,  hvoraf  de
                     je et par meter nord for, var omgivet af  fleste var hovedstore (fig. 11). I enkel-
                     en ringgrøft med centrum mellem gra-     te af anlæggene lå der også lidt trækul,
                     vene og  en diameter på 18 m.  Umid-     og i et par anlæg lå der desuden frag-
                     delbart  uden  for  ringgrøften  har  der  menterede brændte knogler og tænder.
                     stået mindst 10 stolper, der har dannet  I skrivende stund er de brændte knog-



                                                           28
   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34   35