Page 35 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse

Sophus paa Skidtet,

eller Sidste Kapitel af en

Værløsegaards Historie

Af Asger Egelund Møller

Det er en velkendt sag, at vejnavne ofte kan fortælle en spændende historie, hvis
man ellers kan få den oplyst. Klosterbakken og Munkevej i Værløse danner bag-
grund for den følgende historie, som blev bragt i "Folk og Minder fra Nordsjæl-
land ", 1997. Asger Egelund Møller har venligst givet sin tilladelse til, at årsskrif-
tet kan gengive denne værløse historie, som derfor fremstår med den oprindelige
retskrivning.

En Sidevej til Nørrevænget (tidl. Nørre- Hun var et saakaldt »blaat Barn«. Det
vang) i Værløses nordlige del hedder drejede sig om en Skavank, som Læger-
Klosterbakken. Da vejen var nyanlagt, ne dengang ikke kunde kurere. Foræl-
blev den udstyret med Navnet: Sofus drene maatte tage til Efterretning, at
Andersens Vej. Men det fik den altsaa Barnet ikke kunde leve længe. Over 25
ikke Lov til at beholde - velsagtens fordi Aar blevet »blaat Barn« aldrig. Det
ingen af Tilflytterne paa den nye Vej gjaldt derfor om, at den hjertesvage
kendte noget til Sofus Andersen. Navnet Emma fik mest muligt ud af de faa Aar,
sagde dem ingenting. Den Sofus Ander- der var hende beskaaret. I det daglige
sen, som efter Grundejerforeningens og arbejde paa Gaarden, blev der kun paa-
Bystyrets nærmere Overvejelser frakend- lagt hende smaa og meget overkommeli-
tes Retten til en Opkaldelse, bør dog ikke ge Pligter. Hun fik mest Lov til at læse,
glide helt ud af Lokalhistorien. Sofus og heldigvis var hun velbegavet. I sin
Andersen var Gaardejer. Det er hen over Læsning af Topografier fandt hun ud af,
hans Marker, de unge Parcelhusveje, at hendes Fødehjem i gamle Dage havde
Klosterbakken og Munkevej, nu strækker hørt under Esrum Kloster. Derfor fore-
sig. Hans Gaard havde ikke noget Navn, slog hun Forældrene, at Gaarden skulde
medens han levede. Hans Svoger og med- bære Navnet »Klostergaarden«. Foræl-
svogre, der sad paa store Gaarde i Bud- drene tyggede lidt paa det Forslag. Der
dinge og Gladsaxe, talte om »Sophus paa var et stort Skridt fra »Sophus paa Skid-
Skidtet«, hvormed de i al Venskabelighed tet« til »Klostergaarden«. - Men Datte-
mente, at Jorden til hans Gaarde var af ren fik sit Ønske opfyldt. Herefter hed
ringe Bonitet. Og heri havde de Ret. Gaarden altsaa: Klostergaarden. Vejnav-
Sofus Andersens Søn, som overtog Gaar- net »Klosterbakken« er naturligvis
den efter sin Far, havde en Datter Emma, udledt heraf. Og saa maa man i Bystyret
der var født med Hjertefejl. have tænkt: Hvor der var et Kloster, har

33