Page 30 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse

i byggegrunde bortset fra Kjeldgårdens, Værløse kommunes relativt lave skatte-
Stormlygårds og Ågårdens jorder. procent syntes ikke at have tiltræknings-
Bebyggelsen var en blanding af helårs- kraft.
og sommerhuse. Antallet af fastboende
steg i 30erne med 368 - fra 699 i 1930 Heller ikke dette årtis Hareskovby und-
til 1067 i 1940 - altså en stigning i antal gik byplanmæssig kritik. Den dengang
omtrent som i løbet af 1920erne. De navnkundige professor dr. jur. Vinding
huse, som nu blev almindelige, var ene- Kruse, som beskæftigede sig med natur-
tages bungalows. fredning og byplan, kritiserede det rode-
de byggeri langs Slangerupbanen i
nærheden af Hareskoven. Hareskovby
Grundejerforening arrangerede møde
med professoren, men om det fik nogen
effekt på villabyens udseende får stå
hen.

Det var stadigvæk de gamle markvejes
forløb, der dominerede bybilledet. Pro-
blematisk var det bl.a. at komme på
tværs uden at skulle tilbage til Gammel
Bungalow fra 1936 på Skovmose Alle 32. Et Hareskovvej, hver gang man skulle fra
enfamiliehus med høj kælder og fladt, pyrami- vej til vej. Det nuværende Skovbovæn-
dalsk paptag. Et tidstypisk funktionalistisk sti/-
træk er hjernevinduet. Hustypen var den jævne get bestod dengang af tre dele, nærmest
mands "funkis", Skovmose Alle hed det Skovsvinget, så
kom en elendig sti fra Lindevej hen til
Hareskovby var også i 1930erne den kirken kaldet kirkestien, derefter hen til
jævne mands by. Stemmetallene ved kommunegrænsen mod Ballerup hed
folketingsvalgene i 1932, 35 og 39 for- det Skovbovænget. Først i 1940erne
delte sig således socialdemokrater og blev kirkestien til en primitiv, slaggebe-
radikale: 140,208 og 233, konservative lagt vej. Tværvejen længere mod syd,
og Venstre: 132, 132 og 182, nu altså Tibberup Alle, blev også til lidt efter lidt
med en smule overvægt til "venstre- begyndende med stumper for enden af
fløjen", men stadigvæk en socialt ret Skovmose Alle og Åvej. Først med
blandet befolkning. Vi skal helt op i udstykningerne af Kjeldgården og sene-
slutningen af 1930erne, hvor årtiets re Stormlygård blev det muligt at føre
økonomiske krise var lettet, for at finde den helt igennem fra øst til vest.
nybyggede, dyrere enfamilieshuse. Der De hygiejniske problemer var stadig
var tegn på stagnation mht. vækst i betydelige i 1930erne. Dagrenovationen
Hareskovby i 1930erne. Redaktøren af blev kun langsomt indført. Folk smed
Hareskov-Værløse Avis giver den dårli- affald i mose og grusgrave, selvom der
ge jernbaneforbindelse til København, var anvist losseplads bag gasværket.
vandforsyningsproblemerne, dårlige Affald blev heller ikke altid anbragt i
vejforhold og kvarterer, som stadigvæk skarnkasser med låg og kørt væk
ikke har elektricitet, skylden. Selv regelmæssigt eller gravet ned på egen

28