Page 25 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse

Før år 1900. ne at bønder, som tidligt om morgenen
Svaret skal findes i 1794 og de godt begav sig mod Københavns torve enten
halvandet hundrede år, der fulgte op til ad Frederiksborgvej eller over Hjorte-
omkring 1960. Bønderne i Lille spring ad Frederikssundsvej .
Værløse fik i 1794 deres fælles over- Det har nok været tørvene, som var en
drev udskiftet i 13 lange nord-sydgåen- hovedindtægtskilde, men også æg og
de parceller, som de kom til ad Fægy- fjerkræ kunne man vel præstere og
den gennem skoven og kom ind på gen- måske mælk og fløde formidlet af de
nem lange markveje, der var sidevej e til såkaldte mækeforpagtere. Kvinder fra
vejen langs skovbrynet. Denne udparce- de mest beskedne hjem kunne tjene en
lering gav mulighed for frasalg eller ekstra skilling ved om sommeren at bin-
bortforpagtning af overdrevsjorden. Når de grønne kranse af skovmærker, som
det var muligt at få nogen til at gå i lag de solgte på torvet i København.
med opdyrkning af det kuperede og
kratbevoksede overdrev, der var fyldt
med mosehuller, skyldtes det mangel på
landbrugsejendomme til den hastigt
voksende landbefolkning. Dertil kom,
at den nærliggende hovedstad, som også
var i hurtig vækst, krævede forsyninger
med både fødevarer og brændsel. Det
var altså muligt at tjene til livets opret-
holdelse ved at slutte sig til den karava-

Et par små huse i den vestlige ende af Gammel
Hareskovvej fotograferet op mod skovbrynet
omkring år 1900. I sådanne huse boede aftægts-
folk og landarbejdere. Forgrunden giver et ind-
tryk af et par marker på hver side af et skel.

De landbrug, som i løbet af 1800-tallet
opstod på overdrevet, var ikke store, vel
nærmest husmandssteder, skønt de
senere er blevet kaldt gårde. Der lå også
En af de ældste ejendomme på overdrevet kaldet jordløse småhuse på overdrevet. I 1890
"Mathias' gård" efter den sidste ejer. Den lå var der fordelt på 19 husstande 9 jord-
nær det sted, hvor Åvej nu støder ind i Tibberup brugere, 4 husmænd uden jord og 6
Alle. Formodentlig nedrevet omkring 1940 ifor- daglejere eller almisselemmer. Ifølge en
bindelse med projekteringen af Ringvej 4. Da mundtlig tradition skulle der have levet
fotografiet blev taget, var den øjensynligt ifor- både kulsviere og krybskytter i noget,
fald, men den giver med sine tre beskedne læn-
ger indtryk af den almindelige ejendomsstørrel- der lignede jordhuler.
se på overdrevet. Selvom bønderne i Københavns nær-
meste omegn fik konkurrence som leve-
randører til hovedstaden, efterhånden

23