Page 23 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse

salget begyndte imidlertid allerede i at investere i billig landbrugsj ord,
1965 og tilgodeså i første omgang folk som man hurtigt og effektivt bygge-
med bopæl eller arbejde i Værløse Kom- modnede mod betragtelig værdi for-
mune øgelse, for derefter gennem "sælgers
marked" at bestemme udbuddet.
Sammenfatning 3) Man kan selvfølgelig heller ikke
Når man således sammenligner Kloster- udelukke et politisk motiv om deri-
gaardens tidlige udstykning i 1945 med gennem at tiltrække bestemte nye
Sognerådets køb af nabogårdene i 1959 borgere: For de overvejende konser-
og påfølgende udstykning, ses det, hvor- vative kommunalpolitikere har det
dan private udstykninger har motiveret sandsynligvis været mest attraktivt at
denne kommunale udstykning: Sognerå- projektere traditionelt borgerlige
det bevægede sig fra en reaktiv - hvis ikke boligformer, altså parcelhusudstyk-
ligefrem reaktionær - position, som den runger.
der formuleredes ved det ovennævnte
byplanudvalgsmøde i oktober 1946, til en
direkte proaktiv position i 1958-59. Noter:

Klostergaardsudstykningen må ret- l Der har dermed aldrig - som man
færdigvis siges at have åbnet marke- måske ellers kunne forledes til at tro
det for interesserede nybyggere på et på grund af de senere, meget roman-
meget tidligt tidspunkt, men proble- tiske vej navne - ligget noget kloster
merne med den langstrakte bygge- på Klosterbakken eller været nogen
modningsproces og den mellemlig- munke på Munkevej.
gende ulovlige helårsbeboelse af
sommerhuse som direkte konsekvens 2 Max Siegumfeldt: "Værløse - En
deraf, motiverede tilsyneladende sog- kommunes byplanshistorie 1944 -
nerådet til selv at købe og udstykke 74", s 22-23.
de tre nabogårde. Dette synes at have
tjent hele tre samtidige formål for 3 VLA: ECPA - Byplaner, deklaratio-
sognerådet: ner, kommuneplaner m.v. I: 1947 -
1961/52, referat af Byplanudvalgs-
l) Man undgik fra et æstetisk syns- møde 18/1 O 1946, pkt. 2.
punkt en hensynsløs privat udstyk-
ning som den, der især sås meget tid- 4 Sognerådsprotokollen 7. juni 1959
ligt i Hareskovby, og kunne i stedet nævner beslutningen om købet.
friholde store åbne, rekreative area-
ler, hvorved man bevarede noget af 5 Der er kun tale om et udkast (som i
den natur, der den dag i dag gør byen øvrigt desværre ikke er præcist date-
så attraktiv. ret), men det kan muligvis give et
indblik i sognerådets tankegang, der
2) Man kunne også ud fra et økono- måske ikke ville være kommet så
misk perspektiv tjene ganske gode åbenlyst til udtryk i et efterredigeret
penge på kommunal udstykning ved og afsendt brev.

21