Page 19 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse
P. 19
Byplanlægningsarbej det de er sket. Ogsaa af denne grund finder
i LilleVærløse man det formaalstjenligt at udvide
Da Folketinget havde vedtaget Byplanlo- Bykernen med mere areal til høj Bebyg-
ven i 1938, gik sognerådet fra 1940 i gelse. Udvalget er sindet til at nægte
gang med at tage fat på det egentlige Anbefaling af yderligere Udstykninger
strukturerede, kommunale byplanlæg- og Nedlægning afflere Landbrug.'?
ningsarbejde i Lille Værløse. Man havde
på dette tidspunkt oplevet problemer med Det er formodentlig den tidligere sog-
den uorganiserede udstykning i Hareskov- nerådsformand Hauch, der har formu-
by, hvor jordbesiddende spekulanter og leret dette synspunkt: Flere af Byplan-
købende parcellister ikke respekterede udvalgets mødereferater i perioden
naturlandskabet, men ganske enkelt fyld- under Poul A. Hansens sognerådsfor-
te mange af de små søer op for at få flere mandskab 1946-1950 bærer præg af
kvadratmeter at bygge på.' dyb uenighed mellem Hauch og Han-
Sognerådsformand Christian Hauch sen, da Hansen var indstillet på, at man
(1921-1946 og 1950-54) kontaktede i skulle bygge tættere, dvs. højere, for at
efteråret 1943 ingeniør Christian Blix- udnytte arealerne optimalt, mens Hauch
encrone-Møller, som han kendte per- modsat syntes interesseret i at undgå
sonligt fra "Det Grønne Udvalg", for at høj bebyggelse, om overhovedet nogen
få kvalificeret hjælp til byplanlægnings- bebyggelse i det hele taget.
arbejdet. Da Blixencrone-Møller havde
rigeligt travlt, blev arkitekten Max Sie- Imidlertid skulle samfundsudviklingen
gumfeldt, som selv havde sommerhus - med igangværende "babyboom" og
ved Søndersø, bedt om at træde til. Sie- stigende bolignød - hurtigt gøre kravet
gumfeldt var egentlig beskæftiget ved om totalstop for fremtidige udstyknin-
Københavns Kommune, men takkede ger i Lille Værløse fuldstændig umuligt
ja, og blev således - efter en mindre at fastholde, da Egnsplanskontoret
kompetence strid med den daværende under ledelse af arkitektprofessor
sogneråds-kommunalbeskæftigede Steen Eiler Rasmussen i januar 1948
rådgivende ingeniør, Jørgen Emil E. fremlagde den siden så berømte "Fin-
Engel - ansat som sognerådets "konsu- gerplan" (oprindeligt kaldet Forslag til
lent i byplansager". Egnsudviklingsplan for Storkøben-
havn) hvor Lille Værløse også var ind-
I 1946 - under den nyvalgte sogneråds- draget. Siegumfeldt påbegyndte derfor
formand, socialdemokraten Poul A. straks arbejdet med en dispositionsplan
Hansen (1946-50 og 1954-58) - blevet for Lille Værløse, som fremlagdes
egentligt Byplanudvalg nedsat, men samme år. Næstfølgende år, 1949,
allerede ved et af de første møder var udgav Egnsudviklingskontoret en
der uenighed om den fremtidige bebyg- "første etape" -skitse for egnsplanlæg-
gelse af Lille Værløse: ningen, som tog udgangspunkt i, at
"Hele Spørgsmaalet gav anledning til man ved potentiel "fuld udnyttelse"
en almindelig Drøftelse af, at det vilde påregnede et fremtidigt indbyggertal på
være meget ønskeligt, om man nu kunde mellem 12.000 og 15.000 indbyggere i
bevare Udstykningen til det, som allere- Værløse Kommune.
17