Page 33 - Årsskrift 2005 fra Historisk Forening Værløse
P. 33

og med en tilbygning med 2% klasse-      og offentligt tilgængelige udsigtspunk-
         værelse i 1959.                          ter på højtliggende steder.
         I foråret 1950 indtraf den mest dramati-
         ske hændelse i Hareskovbys historie.
         Hareskov   Pavillonen  brændte.  Dens
         storhedstid  som udflugtsmål  var dog
         allerede passe. Et forsøg på at videre-
         føre den i en ny lav bebyggelse på tom-
         ten mislykkedes da også.
         Parcelhusbyggeriet,  som så småt kom i
         gang igen efter krigen, var belagt med
         restriktioner. Byggematerialer  var læn-
         ge mangelvarer, og husene måtte ikke
         være over en vis begrænset størrelse.    I årene 1938-58 eksisterede begrebet "statslån-
         Resultatet blev de små længehuse, stats-  huse ". Det  kunne  være mange forskellige
         lånshuse,  som er karakteristiske  for   småhuse, men almindeligt  i Hareskovby er det
         1950ernes nybyggeri. Nogle nye træk i    lille længehus med lavt saddeltag på gitterspær.
         byggeriet i Hareskovby var opførelsen    Når de var små, var det ikke blot fordi bygher-
         af en etageejendom med flere opgange     ren var mindrebemidlet,  men også pga. restrik-
         som aldersrenteboliger  på Poppel Alle   tioner mht. byggematerialer  og antal boligkva-
                                                  dratmeter i krigsårene og efterkrigstiden. Huset
         11, rækkehuse   på Lindevej 6-10 og      her ligger på Anemonevej  53, og er bygget i
         Åhusene 1-29 på hjørnet af Ring 4 og     1958.
         Ny Hjortespringvej.  Sammen med en
         begyndende tendens til deling af store
         grunde kunne det true et af Hareskov-    Han advarede mod at tage for let på et
         bys aktiver, de høje trær i haverne som  krav om en mindstestørrelse på grunde
         et ekko af skovene.                      på 1000 m'. Kun den dengang endnu
         Sidst i 1950erne og begyndelsen      af  ikke udstykkede Stormlygård bød på en
         1960erne blev overdrevet s sidste land-  større mulighed.  Sognerådet ønskede,
         brugsejendom,  Stormlygård, udstykket.   at arealerne på begge sider af Søvej,
         Hermed    var området   fyldt op med     senere "Stormly", skulle bebygges med
         helårshuse  og grunde,   som ofte var    række-, kæde- og dobbelthuse, og at der
         bebygget med sommerhuse. Kortet fra      sikredes fællesarealer og stiforbindelser
         1955 viser at fordelingen var fifty-fifty.  langs søbredderne. Det lavede Siegum-
         Sommerhusgrundene     lå og ventede på   feldt en plan for. Men den blev ikke
         60ernes økonomiske    boom, hvor to-     gennemført. Stormly med sidevej e blev
         jobs familier med biler og penge på      ligesom den øvrige villaby et traditio-
         lommen skulle kaste sig over villabyen   nelt parcelhusområde.
         nær den nye motorvej til København.      Som Siegumfeldt konstaterede dengang
         Arkitekt Max Siegumfeldt, som lavede     i 1950erne: "føles det, som der ved den
         dispositionsplan for Hareskovby i 1955,  tilfældige og stive udstykning i Hare-
         havde ikke mange muligheder      for at  skov By til en vis grad er drevet rovdrift
         ændre på den spontant opståede byplan.   på byens landskabelige   og rekreative
         Han foreslog nogle fredninger, stianlæg  ressourcer."


                                                                                     31
   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38