Page 19 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

se med bycenterfunktioner.
Dispositionsplanen blev fremsendt til
Boligministeriet i oktober 1948, og godken-
delsen kom i 1951. Ministeriets første for-
udsætning for godkendelse af planen gjaldt
Slangerupbanen. Der krævedes enighed
mellem sognerådet og DSB om den fremti-
dige stationsplacering. Ligeledes ønskede
ministeriet, at sognerådet udarbejdede en
samlet bebyggelsesplan for området langs
Bygaden, den nuværende Bymidte, og søg-
te den gennemført som en partiel byplan.
Hele området omkring den gamle landsby-
midte blev behandlet som et samlet hele.
Men byudviklingsplanen af 1951 placerede
ikke desto mindre en del af området i yder-
zone - på grund af en besværlig afvan-
dingsplan. For at få området overført til
inderzone udarbejdedes, på foranledning af Kort fra 1957. I firkanten: Fiskebækvej, Skovgårds
Boligministeriet, en partiel dispositions- Alle, Stiager og jernbanen blevet betragteligt antal
gårde og huse revet ned efter 1959 for at give plads
plan. Planen blev suppleret med en fore- til Bymidten og vej- og baneudvidelser.
løbig bebyggelsesplan, som blev behandlet
og godkendt i sognerådet 1957. Begge pla- Planen for Lille Værløse Bymidte
ner blev godkendt af Boligministeriet i Placeringen af Lille Værløse Bymidte var
1958. Den endelige bebyggelsesplan for
bymidten blev fremsendt til ministeriet i ifølge planlæggere stort set givet på for-
hånd: Den skulle ligge omkring den gamle
1959.
landsbymidte med gadekæret. En sådan
placering kom til at skære dybt i landsby-
miljøet og krævede en stor del af landsby-
bebyggelsen saneret. Men trafikalt, funkti-
onelt og administrativt var torvets placering
i byens geografiske midtpunkt rigtigt valgt,
især set med planlæggernes og sognerådets
øjne. Om beboernes reaktion, dem man
planlagde for, skrev Max Siegumfeldt imid-
lertid således: "Naturligvis - og slet ikke
uventet - blev planerne mødt med en kraftig
protest fra de beboere, der fandt, at gen-
nemførelsen af projektet, som i manges
øjne var ambitiøst og fremmedartet, og som
skulle ske på bekostning af deres kønne
Værløses byplanlægning har igennem tiden været hævdvundne landsbymiljø, ville være et
genstand for megen opmærksomhed og interesse ulykkeligt træk ved Lille Værløses udvik-
uden for kommunen. Ugebladet Kommunen bragte i
1959 denne artikel om Værløsesfremtid. Ifølge artik- lingshistorie".' Denne "smalI is beautiful-
len ville " 25.000 kunne nyde tilværelsen - i hvert holdning" har, mere end 35-40 år efter, sta-
fald fritiden - i Danmarks første paradisby, hvor dig tag i lokal befolkningen.
hjerteneuroser er et fænomen, et ukendt fænomen. Den endelige plan for Bymidten, der blev
Hvor unge hustruer ikke behøver at gaa og kede sig i forelagt sognerådet i slutningen af
en 16-etagers beton kasse med 250 rum, der gaar for
at være supermoderne lejligheder, men kan nyde livet 1950'erne, var i sin hovedstruktur formet
ifulde drag i en lille henrivende villa, kun en halv over den gamle landsbygades krumning, så
snes minutters gangfra skov og sø". bytorvet kom til at fremtræde som et ellip-

17