Page 17 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

lettet i fingrene var den trafikale infrastruk- der gjorde det muligt for lokalsamfundene
tur, herunder især jernbanetrafikken, og at få klare grænser, og hvor byen samtidig
den overordnede tanke var, at byvæksten havde en stor berøringsflade med det åbne
skulle ske omkring stationerne og byerne land. At begrebet byudvikling og planarbej-
ligge som perler på en snor. Derved forhin- de var i højsædet efter krigen understrege-
drede man, at København voksede i lag, det des i særlig grad af, at man i 1947 også
ene uden på det andet. Væksten koncentre- oprettede Boligministeriet, hvortil byplan-
rede sig i stedet inden for de fem fingre, og lovgivningen blev overført fra Indenrigsmi-
ind imellem fingrene blev der udlagt grøn- nisteriet.
ne kiler i form aflandbrug, skov, gartneri og
friarealer. Den centrale del af København Øvrige planer
var selve håndfladen, som bare skulle vide- Inden for planlægningssystemet opererede
reudvikle sig helt naturligt. Fingerplanen man i efterkrigstiden med fem forskellige
var inspireret fra London. Her ønskede man planer: l) Byudviklingsplan (egnsplan a la
ikke, at millionbyen skulle brede sig yderli- Fingerplanen), 2) Generalplan (overordnet
gere, dens vækst skulle lægges ud i helt nye kommunal planlægning), der opfylder de
byer, også kaldet "new towns" med industri, forpligtelser, byplanloven pålægger kom-
handel, osv. Ud fra en tese om, at store, munerne. Den forpligter kommunen over
uoverskuelige byer gør mennesker rodløse for staten, men ikke de enkelte borgere, 3)
og fremmedgjorte, ville man i stedet dele Dispositionsplan (overordnet kommunal
den engelske hovedstad op i mindre enhe- planlægning), 4) Byplan (områdeplanlæg-
der. Fingerplanen var m.a.o. et planlæg- ning med forpligtende virkning for såvel
ningsarbejde, der anviste nye veje, hvorved sogneråd som beboere, og 5) Detailplaner
man kunne sikre storkøbenhavns kommen- (bebyggelsesplaner, o.l.).
de udvikling. Planen indeholdt en struktur,
Til kamp mod jordspekulanter
Der var således allerede på et tidligt tids-
punkt skabt de nødvendige teoretiske for-
udsætninger for en gennemtænkt byudvik-
ling i hele det storkøbenhavnske område,
herunder for Værløse, som i givet fald skul-
le være en af perlerne på snoren ifølge Fin-
gerplanen. Men et er teori, noget andet er
praksis med dens mange andre ideer, som
skulle spille sammen med disse planer.
Den stille tid i krigsårene, hvor udstykning
og byggeri var begrænset, blev afløst af en
kraftig udvikling først og fremmest i
københavnsområdet. Begyndende "gårdslag-
terier" var en realitet; spekulanter rundt
omkring i de vestlige forstæder, eksempel-
vis Hvidovre og Glostrup, var allerede gået
i gang på egen hånd og udstykkede tilfældi-
ge landbrugsejendomme, der måtte være til
salg, til villaparceller uden nogen gennem-
Planlægningen af Værløse drejede sig efter 2. ver- tænkt sammenhæng med trafikale eller
denskrig om at skabe en velfungerende helårsby afvandingsmæssige forhold. En lignende
med en fornuftig tilknytning til det københavnske
storbysamfund. Der tænkes på en nem og bekvem tendens gjorde sig gældende i Værløse.
jernbaneforbindelse til Københavns bybanenet og Fra statens side satte man imidlertid ind
på en forbedring og udbygning af det lokale vejnet med yderligere regulerende foranstaltnin-
og dets tilknytning til Fingerplanens overordnede ger for at sikre det åbne land mod tilfældig
radialvejnetsystem.

15