Page 16 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

Et studie i

Værløses byudvikling

Af Ellen Elisabeth Jensen

De første resultater i et indledende studie i byudvikling og byplanlægning i Vær/øse
efter 2. verdenskrig dokumenterer ved hjælp af interviews og en gennemgang af
sognerådsprotokoller fra 1945-75, hvordan københavnerforstaden Værløse egentlig
opstod.' Hvad var grundlaget? Hvem skabte den? Vardet grundejerforeninger, have-
foreninger, byplanlæggere, politikere, boligselskaber, spekulanter, eller ... ? I hvilken
takt skete det? Og hvordan var beboernes indflydelse og reaktion?

Byplanloven fra 1938 Fingerplanen 1947
Byplanloven fra 1938 skød for alvor efter- Byplanloven var mange steder ventet med
krigstidens byplanlægning i gang. Loven spænding, og man forberedte flere steder i
blev af planlæggere betragtet som et virke- landet igangsætning af planlægningsarbej-
ligt fremskridt, der indeholdt regler for, der. Imidlertid betød udbruddet af 2. ver-
hvad man kunne foretage af regulerende denskrig i september 1939, at al lyst til akti-
planlægning. Loven gav hjemmel til nød- vitet på bygge- og erhvervsområdet gene-
vendige ekspropriationer og medførte en relt blev bremset- på nær i Værløse. Her
byplanpligt for byer og bymæssige bebyg- gik man, som en blandt la kommuner, alle-
gelser med mere end 1000 indbyggere. På rede i gang med at forberede efterkrigsud-
landsplan svarede det til ca. 250 kommuner, viklingen i 1944, hvilket arkitekt Max Sie-
herunder Værløse. Den fremsynede lov gumfeldt beretter om i: VÆRLØSE - en
kunne med la tilføjelser undervejs bruges kommunes byplanhistorie 1944-74 2. Hjul-
af landets kommuner i mere end en menne- pet af daværende kommuneingeniør Poul
skealder, indtil kommuneplanloven og love- Panduro og bygningsinspektør Niels Ottar
ne om regionplanlægning trådte i kraft i Hansen, kom Max Siegumfeldt til at sætte
1975. sit helt afgørende præg på efterkrigstidens
byudvikling i Værløse.
LOY Efter en tvungen standsning af udviklingen
Kn ]111- nrJll
på grund af krigen måtte der komme en ny
og kraftig udvikling på områder, hvor man
BYPLA~ER
var bagefter, ikke mindst boligområdet, da
boligmangel var et faktum. Dansk Byplan-
laboratorium] udsendte allerede i 1942 en
vejledning om kommunernes byplanlæg-
ning, og i 1944 kom en redegørelse om dis-
positionsplaner, som blev fulgt op med et
forslag til en egnsplan for Hovedstadsområ-
det, den såkaldte "Fingerplan" , som
udsendtes af Egnsplanudvalget med byplan-
professor Steen Eiler Rasmussen i for-
Lov om Byplaner fra 1938 var den direkte start på mandsstolen. Hovedideen i denne plan var,
efterkrigstidens byplanlægning. Loven påbød byplan- at fingrene pegede mod Køge, Roskilde,
pligt for bebyggelser med mere end 1000 indbyggere, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Ske-
herunder Værløse.

14