Page 18 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

og dermed uheldigt placeret bebyggelse. I de i 1940, to år efter Byplanlovens vedta-
1949 kom Loven om regulering af bymæssi- gelse i 1938, tog man fat på byudviklings-
ge bebyggelser, der havde til formål at arbejdet. Det skete først i form af en dispo-
dæmme op for en ukontrollabel byspred- sitionsplan, siden via en generalplan, der
ning. Den gav endvidere hjemmel til at ned- siges at være landets første', indeholdende
sætte såkaldte byudviklingsudvalg i de en totalbeskrivelse af Værløse, der i særlig
områder i landet, hvor en samlet bymæssig grad tog højde for kommunens naturrig-
udvikling fandt sted. domme, og senere via afledte detailplaner.
Ophavsmanden til den byudvikling, vi ken-
Zonedelinger der i dag, var seminarielærer og venstre-
I Værløse var man som nævnt omfattet af mand Chr. Hauch, sognerådsformand fra
Byudviklingsplanen for Københavns-egnen 1921-1946 og fra 1950-54. Han syntes at
(Fingerplanen). Planen lancerede, som et være klar over, at hans kommune med sine
reguleringsværktøj, de såkaldte "zonedelin- mange landskabelige kvaliteter, jernbane
ger", tre i alt: 1) Inderzone, i dag byzone, og rimelig gode vejforbindelser til Køben-
hvor bymæssig bebyggelse måtte finde havn ikke kunne fortsætte sin "tornerosei-
sted, 2) mellemzone, der skulle holdes fri dyl", men måtte forvente en kraftig bymæs-
for bymæssig bebyggelse, men hvor byud- sig udvikling, når krigens afmattende virk-
viklingsudvalget for Københavns-egnen ning hørte Op.6
kunne tillade arealer overført til inderzoner, En dispositionsplan blev forelagt sognerå-
3) yderzone, i dag landzone, der skulle hol- det i 1945, og gik i korthed ud på, at den
des fri for bymæssig bebyggelse i hele pla- gamle i stjerneform udskiftede landsby Lil-
nens løbetid (dengang 15 år, red.). Ved de le Værløse, der efter Slangerupbanens
forhandlinger byplanudvalget i Værløse og åbning i 1906 var blevet stationsby og var
Byudviklingsudvalget havde vedrørende begyndt at vokse, nu måtte betragtes som
en byudviklingsplan vedtaget 1951, blev ca. en kommende forstadsby inden for Køben-
1/3 af områderne placeret i inderzone, ca. havns indflydelsessfære. Værløse måtte
1/3 i mellemzone og ca. 1/3 i yderzone. Det være forberedt på at skulle optage en del af
stod dog hurtigt klart, at inderzonearealerne den befolkningstilvækst, som ville komme
langt fra ville være tilstrækkelige til at dæk- fra København. Københavns statistiske
ke arealbehovet for byggeriet inden for pla- kontor havde, i henhold til Folketællingen
nens løbetid. Senere fik man imidlertid 1945, forudberegnet denne til 200.000-
over halvdelen af arealerne overført til 300.000 personer. Selve København blev
inderzone. betragtet som udbygget, og man forudså, at
Begrundelsen for at indføre disse ret stren- denne tilvækst efter al sandsynlighed ville
ge bestemmelser var bl.a., at man ved en blive placeret i en forstadsbebyggelse.
planmæssig udvikling af bysamfundene Hensigten med dispositionsplanen for
opnåede en væsentlig besparelse for bebo- Værløse var at planlægge en by, der var
erne ved at undgå investeringer af penge i nem at komme frem og tilbage til. Dette
vej- og kloakanlæg på områder, der først ad krævede kontrol med parcelhusudstyknin-
åre ville blive udbygget med helårsbeboel- ger, der allerede var i gang, således at de
se. I Værløse var mange af sommerhusom- forskellige arealer kunne indgå i en samlet
råderne placeret i mellernzone, f.eks. store plan med en rimelig fordeling af bebyggel-
arealer afNørreskovgrundene, Klostergaar- sesarter. Arealerne omfattede ca. 350 ha.,
den, Rygetholm, Rygetlund, Skovgaard, hvoraf 50% allerede var udstykket. Intenti-
Vestergaard og Søndergaard.' onen var at gøre Lille Værløse til en by med
lav bebyggelse - villaer eller parcelhuse i
Planer tilpasses lokale forhold }-Ih etage. For at give tilflyttere, der ønske-
Planarbejdet for Værløse betragtes af plan- de at bo i lejlighed, mulighed for at slå sig
læggere som et pionerarbejde, hvorfra man- ned i byen, blev der omkring den gamle
ge erfaringer er hentet i årenes løb. Allere- bymidte reserveret areal til etagebebyggel-

16