Page 24 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

Beboerreaktioner og at jo længere, man kunne holde handelen
I planlægningens navn skiftede mange tilbage, desto højere pris kunne man opnå.
beboere i Lille Værløse både matrikel og Men de ældre var oftest autoritetstro, og
miljø. Men hvad mente de implicerede den yngre generation siger, at dette forhold
beboere egentlig om den nye planlagte by, ville være anderledes i dag. Blandt de inter-
og var de overhovedet kommet med på råd? viewede personer flyttede nogle af dem som
Ifølge Olaf Beck var han selv rundt til alle unge til hhv. Toftebo l og 2, hvor de fik
de berørte for at forhandle, og han har fak- gode lejligheder, en anden familie flyttede
tisk ikke mødt nogen af dem, der var util- til et nyt hus på Nellikevej og husker, at de
fredse med dette bytte. "Husk, det var gam- fik det som de ville; de måtte tage alt med
le huse, ofte med lerstampede gulve"." fra det gamle sted, såsom buske og flag-
Samtidig var Beck af den overbevisning, at stænger. Der kan sluttes, at mens de inter-
havde der været lokalplaner, høringer, osv., viewede synes, at kommunen behandlede
var Bymidten aldrig kommet op at stå. Der de ældre og autoritetstro beboere dårligt, så
fandtes dengang ingen pressionsgrupper, oplevede den yngre generation, at de per-
der kunne gøre det svært at la gennemført sonligt fik noget bedre at bo i. Fælles for de
ting, udtalte han i Jubilæumsavisen 1988. adspurgte er også, at de husker, at de ikke
Når man derimod spørger implicerede blev taget med på råd angående kommu-
beboere 35-40 år efter husopkøbene, husker nens opkøb, og at informationen omkring
de situationen anderledes end den tidligere husopkøb var sparsom. Ligeledes er de eni-
sognerådsformand og borgmester. De jord- ge om, at det var synd at udslette den gam-
løse, især dem i Strædet og langs Bygaden, le bygade, og at de husker, at husene var
protesterede, siger de. Det var dem, der velholdte og blev kalkede hvert år til pinse.
måtte ud, navnlig ældre mennesker der var De husker også, at nogle af husene hverken
over 80 år. Nogle af de ældre blev skræmt havde indlagt vand eller sanitet i 1947, men
fra vid og sans, andre levede ikke længe at man var begyndt at lave toiletter, men
efter, en blev sindsforvirret, mens andre stoppede igen, da man hørte om byplaner-
ikke kunne trives det nye sted, eksempelvis ne. Nogle mener også, at de eksisterende
i Toftebo eller ved genhusning på Ivarsvej. forretninger næppe ville kunne have været
Det fremgår blandt udsagn fra de interview- ombygget og klaret den stigende efter-
ede, at kommunen bød de gamle meget lidt, spørgsel, men på nær en, er samtlige inter-
viewede til gengæld enige om, at Bymidten
skulle have ligget et andet sted: I drenge-
kvarteret, hvis ikke Værløsehallen og
idrætsanlægget havde blokeret for det, eller
på Hareskovgaards jorder, således at man
havde bevaret det gamle landsbymiljø som
f.eks. i Farum. De er også enige i, at trafik-
ken på Bymidten i dag er problematisk, og
en siger, at Gågaden skulle have været p-
plads, og at Gågadens forretninger skulle
have ligget på den nuværende p-plads i
Bymidten. Sluttelig er de interviewede fæl-
les om at være forargede over, at politikere
og planlæggere foretog en inspirationstur til
England i 1963, hvor man studerede
byplanlægning i de såkaldte new towns
uden for London." Bl.a. bliver der sagt, at
Lokale beboerreaktioner og protester mod sognerå- "de medvirkende mente at have slagtet
dets planer om at omdanne landsbyen Lille Værløse
til en københavnerforstad med butikscenter kom bl.a. guldkalven, da de kom hjem", og der kan
til udtryk iHareskov- Værløse Avis. næppe være tvivl om, at de lokale beboere,

22