Page 28 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

Karl Nielsen mestrede alt dette til fulde. i samlinger, oldtidsminder og det skrevne
Tænk blot på hans udgravning og beretning ord.
om drikkevandsbrønden ved Mosegaarden, Arkæologigruppen har så siden - og hermed
således som den er gengivet i bogen Karl K. i 25 år - foretaget en stor del af det frivilli-
Nielsen - den lærde kulsvier. Et prima ge og folkelige arkæologiske arbejde på
stykke arkæologisk arbejde og med en sag- museet.
lig rapport så velfortalt, at H. C. Andersen
ikke kunne have gjort det bedre. Hermed Rillestensperioden
fremgår også, at arkæologien kan beskæfti- Nok skete der mange interessante arkæolo-
ge sig med den nærmeste fortid. Det vi kal- giske aktiviteter i perioden, men først og
der nutiden. fremmest skete det i skovene omkring
Med denne beskrivelse af arkæologien kan Værløse med statsskovrider Einar Laumann
man godt forstå Graaskovs bekymring anty- Jørgensen som dynamoen i arbejdet. Der
det med udsagnet: "Det bliver aldrig det blev gennemført et meget omfattende og
samme som før"! Arkæologi er en viden- værdifuldt arbejde, hvor skovene systema-
skab. Kultursporene er forgængelige. Bliver tisk blev gennemsøgt for stenanlæg og
sporene overset og ødelagt, forsvinder der andre fortidige anlæg, for eksempel gamle
for altid informationer om fortiden. vejanlæg. Alene dokumentationen af de
mange kulturminder er stadig meget værdi-
Vakuummet efter Karl og Arkæologi- fuld. Interessen og arbejdet koncentrerede
gruppens start sig først og fremmest om de såkaldte rille-
Med Karl Nielsens død mistede museet stensanlæg. Det vil sige store sten, som
muligheden for selv at grave, og den lille, enten er dele af fortidsminder eller fritlig-
faste kreds omkring Karl af trofaste udgrav- gende sten i skoven. På langs ad stenenes
ningsfæller gik i opløsning. Museets mulig- ene bredside er hugget en dyb rille eller en
heder for at drive arkæologisk virksomhed række af kortere riller. Om sådanne rille-
var meget svære. Denne situation forværre- sten har pastor K. Høgsbro Østergård udka-
des af en konflikt i foreningens ledelse, stet den teori, at de er sakrale- eller hellige
hvor nogen mente, at tiden var inde til en sten fra fortiden, og ikke sten man havde
faguddannet museumsleder, mens andre forsøgt at kløve ved hjælp af kløvningsril-
ville holde fast ved frivillighedens princip ler. Høgsbros teori blev taget op som en del
en tid endnu. Det var et problem at skaffe af undersøgelserne og overvejelserne. Alle
det økonomiske grundlag for en lønnet undersøgelser og frigravninger af rillestens-
leder. Tilhængerne af frivillighed fik deres anlæggene skete med tilladelse fra Natio-
synspunkter igennem, og tilhængerne af nalmuseet. Ligeledes blev der arbejdet med
faglig ledelse forlod desværre museet og ideer om, at rillestenene og tilhørende
foreningens ledelse. Med denne situation anlæg kunne have indgået i forhistoriske
blev det besluttet at begynde en ny arkæo- anlæg med det formål at holde styr på tiden
logisk virksomhed på museet, og det nyud- - en slags fortidens kalendere. Rillestenene
valgte bestyrelsesmedlem, Niels Bødker blev beskrevet som verdenshjørne-oriente-
Thomsen, blev opfordret til at danne en rede anlæg.
arkæologi- eller arbejdsgruppe med det for- En interessant, knap I
mål at varetage de arkæologiske interesser m aflang sten, fundet
og samtidig være egnens hukommelse ved ved Fiskebækbroerne.
at være aktiv for at fremme værløseborger- På tværs af s/enen er
nes viden og oplevelse af egnens fortid. Her hugget en grov rille
var meget fornemme traditioner at føre hele vejen rundt. Har
man villet kløve ste-
videre! Dette skete i efteråret 1979. Der nen, eller hvorfor er
blev så startet en studiegruppe, hvor man rillen der?
tog fat på arkæologi i al almindelighed og
studerede egnens fortid med udgangspunkt

26