Page 29 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

I mange af foreningens årsskrifter er der panerede kranie beskrevet, og aldersbe-
artikler om rillesten og rillestensanlæg. Og stemmelser kunne dokumentere, at trepane-
der blev udgivet bøger og hæfter om emnet. ringen ikke skete i jernalderen, som Karl
Dette påkaldte naturligvis efterhånden stor Nielsen havde vurderet, men cirka 4000 år
opmærksomhed. Den arkæologisk faglige tidligere i første del af bondestenalderen.
verden underkendte imidlertid alle rille- Kraniet er således det ældste kranie i Dan-
stensteorierne, men gav samtidig udtryk for mark med trepanering og spor efter en kra-
stor anerkendelse og respekt for det store nieoperation, hvor personen overlevede.
arbejde, der under alle omstændigheder var
meget værdifuldt for kulturarven, og som I perioden blev der også arbejdet med de
har givet meget stor viden om kulturspore- arkæologiske udstillinger. Blandt andet
ne i vor egns skove. blev der opbygget en udstilling med
flintsmedens værksted, der står på museet
Egentlige arkæologiske udgravninger eller endnu. Udstillingen blev udført af Nils
undersøgelser kan tælles på en hånd. Dette Hyberts Kjeldsen, gammel hareskovdreng,
skyldes til dels, at museet ikke må grave, og på et tidspunkt professionel flintsmed på
samt at der ikke er så stor anlægsaktivitet i Lejre Forsøgscenter.
kommunen som før. Fremhæves skal nød-
udgravningen af hustomten fra det såkaldte I 1988 kom en meget stor og relevant
Gadekærshus, som blev nedrevet og genop- arkæologisk samling, den såkaldte Vinde-
bygget på museumsarealet. Udgravningen kildesamling, til museet efter Gudrun
fortalte om faser af husets historie, som Andersens død. Gudrun var sammen med
efter brande blev genopbygget i flere sin mand en del af den faste kreds omkring
omgange. Tandlæge Per Lotz stod for Karl Nielsen. Ægteparret var selv dygtige
udgravningsrapporten til Årsskriftet og og ivrige amatørarkæologer, som fra alle
opbygningen af en permanent udstilling om oldtidens perioder havde fundet meget
Gadekærshuset i 1983 på museet. smukke og sjældne oldsager fra egnen ved
Knardrup. Overdragelsen blev formidlet og
I 1985 fandt en af skovens folk en lerkruk- samlingen beskrevet af Tola Andersen.
ke i Præsteskoven. Under Amtsrådets og
Søllerød Museums arkæologiske ansvar I perioden blev en ny museumslov vedtaget,
ledte arkæolog Tola Andersen, der er og den trådte i kraft i 1984. Heri står, at alle
værløseborger, en udgravning i området, statsanerkendte museer, herunder Værløse
hvor man fandt spor efter bebyggelse fra en Museum, skal ledes af en universitetsud-
næsten 2000 år gammel bebyggelse fra jer- dannet leder eller tilsvarende. Dette satte
nalderen. Bebyggelsen har ligget højt ved igen gang i debatten om en faglig leder, og
hulvejene, der strækker sig fra vestenden af det blev endeligt besluttet, at der pr. 1. juli
Farum Sø gennem Præsteskoven op mod 1990 skulle ansættes en faguddannet leder.
Ryget Skovby. Lederens uddannelse blev ikke nærmere
I perioden blev der foretaget en detaljeret diskuteret. Man fandt det naturligt, og i
registrering og rapportering af alle kendte fortsættelse af museets stolte arkæologiske
oldtidsfund i kommunen. Dette arbejde traditioner, at der skal skulle søges efter en
blev foretaget af den meget flittige ama- faguddannet arkæolog.
tørarkæolog og konservator, nu afdøde Max
Larsen. Otte år med faguddannet arkæolog
Cand. phil. i forhistorisk arkæologi, Jørgen
Flere af arkæologigruppens medlemmer Seit Jespersen, blev ansat og begyndte som
skrev arkæologiske artikler til Årsskriftet. museumsinspektør den 1. august 1990. Der
Det samme gjorde fagarkæologerne om blev købt nyt udgravningsudstyr og arkæo-
nogle af museets mest spændende fund og logigruppen fik et lynkursus i udgravnings-
genstande. For eksempel blev museets tre- teknik. Nu skulle der tages fat. Som noget

27