Page 30 - Årsskrift 2004 fra Historisk Forening Værløse

af det første måtte Seit imidlertid forholde fandt man levnene af en stenkiste, en
sig til rillestensteorierne. De faguddannede såkaldt hellekiste. Der blev også fundet
arkæologer var uenige i Laumann Jør- spor af begravelse fra sen stenalder og tid-
gensens teorier. Seit deltog selv i en lig bronzealder. I årsskrifterne blev de
udgravning i Hareskoven sammen med nævnte fund præsenteret.
Laumann Jørgensen, for her blandt andet
selv at kunne vurdere situationen. Resulta- I 1994 blev der anlagt golfbane ved Christi-
tet blev, at Seit, der som inspektør tegnede anshøj og i forbindelse hermed foretaget
museets holdninger, erklærede sig enig med arkæologiske undersøgelser, der igen resul-
fagarkæologerne. IÅrsskriftet 1997 afslut- terede i udgravninger. Som noget meget
tede Laumann Jørgensen debatten om rille- interessant fandt man spor af pottemager-
sten overfor foreningen og holdt fast ved ovne fra år O. Man brændte sine potter, hvor
sine synspunkter. man boede. Samme år genåbnedes middel-
aldergraven i Kirke Værløse kirkes våben-
Seit satte arkæologigruppen i gang med at hus, og meget overraskende måtte man
rekognoscere i det åbne land. Så snart mar- erkende, at her er tale om en kvinde og ikke
kerne var pløjede, rykkede gruppen ud. De en mand, som antaget af Karl Nielsen.
arkæologiske aktiviteter blev nu flyttet fra
skoven ud i det opdyrkede land. I løbet af 2 I 1995 blev der foretaget omfattende prøve-
år lykkedes det at detail-rekognoscere alle gravninger i Værløse Vest-området på høj-
områder, der var under plov. Seit udkastede sletten, hvor Ryget Skovby skulle bygges.
teorier om, at hovedbebyggelsen i oldtiden Da rekognosceringeme viste stor sandsyn-
havde ligget på højsletten omkring lighed for oldtidsbebyggelse, skulle områ-
Højgården ved rækken af oldtidshøje, der det undersøges. Overalt fandt man oldtids-
går fra Rygethøj mod Præstesøen. Her er spor. Der var ingen vej udenom, der skulle
god jord, let adgang til søen og gode foretages meget omfattende arkæologiske
græsningsarealer, og skoven ligger tæt ved udgravninger, før byggeriet kunne gå i
med træ og jagtmuligheder. Rekognoscerin- gang.
gerne i området bekræftede teorierne. Der
blev fundet potteskår, brændt flint og I årene 1996, 1997 og 1998 blev der foreta-
ildskørnede sten, som er overfladesporene get udgravninger i området med bygnings-
fra oldtidsbebyggelser. entreprenørerne i hælene. Seits teorier holdt
Allerede i efteråret 1990 blev der foretaget stik. Udgravningerne viste, at der har været
prøveudgravninger ved de sydligste af de bebyggelse på højsletten fra sen stenalder,
overpløjede høje. Prøvegravingerne var gennem bronzealderen og jernalderen til
lovende og bekræftede bebyggelsesteorier- vikingetidens slutning omkring år 1000.
ne. Herefter flyttede bebyggelserne til de områ-
I 1992 blev der derfor påbegyndt en prøve- der, hvor egnens landsbyer opstod, blandt
gravning ved den sydligste del af højræk- andet Kirke Værløse.
ken med det formål at lokalisere de ned-
pløjede høje og lede efter bebyggelsesspor. I 1999 forlod Seit museet, og i foråret år
Især ved Stagshøj , som nu er rekonstrueret, 2000 tiltrådte Ellen Elisabeth Jensen, som
og som ligger tæt ved Kirke Værløsevej, er uddannet historiker, som ny museumsin-
blev fundet grave og den ene halvdel af et spektør. Museets arkæologiske ansvar blev i
jernalderhus. En god begyndelse. Samme år denne forbindelse overdraget til amtsar-
blev der gravet i Kirke Værløse i forbindel- kæologerne på Kroppedal. En epoke var
se med opførelsen af et nyt menighedshus. slut. Værløse Museum kunne ikke længere
Her fandtes spor af gårdanlæg. selvstændigt foretage arkæologiske udgrav-
I 1993 i forbindelse med kommunens natur- ninger. Det blev besluttet, at museets
oprettelsesprojekt ved Præstesøen blev arbejdsområde fortrinsvis skulle være nye-
resterne af en høj, Eningshøj, udgravet. Her re tid.

28