Page 29 - Årsskrift 2001 fra Historisk Forening Værløse

ning, hvilket langt om læn- uforsvarlig stand, og gav se til sogneforstanderska-
ge blev meddelt Galberg i udtryk for: »Den iver og bet, at sogneforstanderska-
en skrivelse af 22. februar nidkærhed, som sognefor- bet kan tage grus i grusgra-
1850 fra amtsrådet for gam- standerskabet altid har lagt ven uden nogen som helst
le Københavns amt. Det for dagen i sognets anlig- erstatning, da grusgraven
skete først efter flere rykke- gender, lader ingen tvivl til- må betragtes som offentlig
re fra Galberg, og efter at bage om, at det snarest vil ejendom.
han havde modsat sig, at der rydde den omhandlede Man åbner dog en lille
blev taget grus fra hans mangel til side«. ventil for en mulig erstat-
ejendom. Galbergs vægring I den skrivelse, hvori sog- ning. Hvis grusgraven er
ved at lade Kirke Værløse- neforstanderskabet gengi- blevet udvidet udover det
boerne tage grus til vejved- ver Galbergs ovennævnte areal, som ved udskiftnin-
ligeholdeise fik sognefor- brev af 13.maj 1850 og gen var udlagt som grus-
standerskabet til at spørge spørger: »Hvad nu?«, gri- grav, vil der kunne ydes
amtsrådet, hvorledes man ber sogneforstanderskabet erstatning for, »hvad der
skulle forholde sig hertil. til - som et halmstrå - at benyttes mere end det
Det er i svaret herpå, at Gal- henvise til grusgravsstriden oprindelige areakc').
berg får at vide, at han som undskyldning for den Den 8.oktober 1850 med-
ingen erstatning vil få hver- manglende vejvedligehol- deler birkedommer og -skri-
ken for 1846 eller senere. delse. »Da vi således ikke ver Normann sogneforstan-
Da sogneforstanderskabet kan have den nødvendige derskabet, at han samme
så skriftligt den 12.maj grus til vedligeholdelse af dag har pålagt sognefoge-
1850 forespurgte Galberg, vore veje, og da vi finder, at den at bistå med at skaffe
om han har noget imod, at det ikke er rigtigt at bebyrde sogneforstanderskabet ad-
man tager grus fra grusgra- os med flere udgifter ved at gang til grusgraven. Hvor-
ven på hans lod, kommer åbne en grusgrav andet- dan sognefogeden har rea-
svaret prompte. »Og derfor steds, da byen eller det geret på dette pålæg, ved vi
forbyder jeg alle og enhver offentlige ejer grusgraven desværre ikke, idet næsten
at gøre indgreb i denne min på Galbergs lod ... «. Nor- ingen protokoller over sog-
retmæssige ejendom«, som man foreslog i en skrivelse nefogedhvervet udover ud-
han slutter sin skrivelse af 27.september 1850 Kirke pantningsprotokoller er be-
12.maj 1850 til sogne for- Værløse-boerne at søge om varet og altså heller ikke
standerskabet. lov til at hente grus i Bringe Kirke Værløses. Der har
Striden var nok ikke helt og Lille Værløses grusgra- dog næppe været den store
uvelkommen for sognefor- ve, men det havde man altså iver for at gå i gang med
standerskabet. Sagen var næppe fået lov tiP). den prekære opgave").
den, at birkedommer og Der sker i den følgende
- skriver Normann fra Kø- tid en grundig sagsbehand- 3) Se i Værløse lokalhistoriske
benhavns amts nordre birks ling i amtet, hvor man ind- arkivs samling af breve til sogne-
kontor i et brev af 4. sep- henter udtalelser fra diverse forstanderskabet i perioden 1848-
tember 1848 påtalte, at myndigheder og personer. 1852.
vejen fra Bringe til Kirke Den 29. august 1850 med- 4) Jf. note 3
Værløse var i en ganske deler amtsrådet i en skrivel- 5) Jf. note 3

27