Page 28 - Årsskrift 2001 fra Historisk Forening Værløse

Golfbanens 15. hul

og striden om Christian Galbergs grusgrav

senere såvel Kirke Værløse ger for året 1846, og den
Dette er beretningen om kro som gården Lunds- 1O.maj 1847 dukkede der
den store strid, som en gaard. Han skilte sig senere nogle vurderingsmænd led-
selvbevidst værløsebor- af med kroen. Mange ting saget af amtets vejinspektør
ger i midten af 1800-tal- tyder på, at Galberg var en Muller op på blandt andre
let helt alene udkæmpe- dygtig og iderig mand, men Lundsgård. Erstatningen
de med øvrigheden om måske også lidt selvbevidst for året 1846 blev fastsat til
det område, som vi i dag og stridbar. Han formulere-o 70 rigsdaler og 71 skilling
kender som goljbanens de sig godt i skrift og havde for Chr. Galbergs vedkom-
15. hul. en nydelig håndskrift, hvil- mende, og det må han have
ket dengang var ret ualmin- været tilfreds med, da han
Af Knud Sørensen deligt blandt bønder. I alt ikke forlangte foretaget et
fald lod han, der ejede en af såkaldt overskøn.
Når golfspillerne i dag for- sognets største gårde med I Københavns amts velord-
søger at »putte« den lille .ca. 55 ha og godt 10 tønder nede arkiv på det sjælland-
kugle i Værløse golfbanes hartkorn, og som skiftevis ske lands arkiv (LAK) ligger
15. hul, tænker de naturlig- betegnes som gårdejer og en ganske stor sag om den
vis ikke på, at de betræder proprietær, sig ikke byde omstridte grusgrav'),
et omstridt stykke land, hvad som helst. l 1843 blev Desværre for Chr. Gal-
nemlig en grusgrav, hvor han sogneforstander dvs. berg havde den omtalte
beboerne i Kirke Værløse medlem af sogneforstander- vej inspektør Muller i et
gennem mange år hentede skabet. I 1847 blev han for- brev af 6.februar 1848 til
grus til vedligeholdelse af mand for forstanderskabet, amtets vejkomite gjort sig
sognets biveje. og igen 1851-55 og måske nogle betragtninger over
I kølvandet af udskiftnin- længere'). Efter en bestem- disse erstatninger. Han og
gen af de gamle landsbyjor- melse i plakat af 4. juni Rentekammeret mente ikke,
der og den nye matrikel fra 1845 var sogneforstander- at der kunne ydes erstatning
1845 fulgte der en række skaberne berettigede til at i de tilfælde, hvor grusgra-
ejendomstvister, idet man lade tage grus, hvor som vene var offentlig ejendom.
ikke altid rigtigt havde fået helst i sognet det måtte fin- Netop grusgraven på Chr.
klargjort ejerforholdene til des. Galbergs ejendom blev
forskellige fælles lodder. Et De grundejere, på hvis anset som en sådan offent-
eksempel herpå er striden lodder grusgravene var ligt ejet grusgrav, hvorfor
om Kirke Værløses grus- beliggende, var dog beretti- der ikke kunne ydes erstat-
grav og Bringes grusgrav. gede til erstatning for den
Det er dog kun Kirke skade, som grusgravningen
for-
l) Sogneforstanderskabets
Værløse grusgraven, der medførte på ejendommen handlingsprotokol for de følgende
gav anledning til en langva- samt for udgifter til sløjf- år er ikke opbevaret.
rig strid. ning af grusgrave, som sog-
Christian Galberg var født net eller amtet ikke længere 2) Materialet findes i Københavns
den 13.april 1805 som søn ville benytte. En taksations- amts journalsager for året 1850,
af kromand og gårdejer kommission fik til opgave journal nr. 1850-115 og for året
nr. 1851-1106
og
1851, journal
Niels Galberg. Han overtog at fastsætte disse erstatnin- 53-1852.
26