Page 24 - Årsskrift 1999 fra Historisk Forening Værløse

Historielærer
Vermund Laustsen.

gust-september en klasse- Slut
turnering i fodbold, og vi Den 28. maj 1955 blev det
deltog i sjællandske semi- sidste hold dimitteret fra det
nariers fodboldturnering. gamle Jonstrup seminarium.
Elevrådet dreven bog- Vi var ca. 87. I de sidste
handel, dels nye og dels måneder var nogle jetpiloter
brugte bøger. allerede flyttet ind i nogle
Til supplerende læsning tomme værelser.
skulle bruges andre bøger. Ved dimissionen sagde
Disse blev skaffet af en elev, EF inspektør Wolffsen, at den
der blev agent for Vagn største forskel på hans
Hous' boghandel i Balle- sende ment i engelsk. »Ris- dimission 20 år før og 1955
rup. Efter sigende var han pigen« blev en gang foto- måske var, at i parken stod
en ret velhavende mand, da graferet bagfra i forover- en barnevogn med et barn
han forlod seminariet. bøjet stilling ligesom den af en gift studerende.
En elev skulle være Arte- italienske skuespillerinde Ernesto Dalgas omtaler i
kontakt og skaffe billige Silvana Mangani i fil- sin »Lidelsens Vej« fra år-
teaterbilletter. Det var mig i men »Rispigen«. »Hani- hundredeskiftet sig selv, da
et år, og skaffede mig selv bal«, som lignede en, der han ser sig i spejlet som
et par gratis billetter. Hvert året før havde gået i præpa- »ikke engang et menneske,
år til efterårsfesten spillede randklassen. »Puskas« var men en seminarist, en af
man amatørteater. en dygtig fodboldspiller fra disse åndelige gildinger, der
Ungarn. »Jyden« hed Mo- i en ung alder kommer på
øgenavne på Jonstrup gens. Han skrev sig på lister en anstalt og der bliver
Der var mange øgenavne. med sit tilnavn. En pige skåret på forstanden, men
De opstod ofte i løbet af gik af uransagelige grunde får det tomme rum fyldt
undervisningen. Farmand under betegnelsen »Jord- med fraser, proppes til og
sagde engang til en elev: strygeren«. Øvrige øgenav- sendes væk med en eksa-
»De taler jo engelsk som en ne: var »Fræs«, »Holberg« men. Sådanne mennesker
skotte!« Så var den der. Han og »Kong Hans«. kan efter den tid ikke kende
blev aldrig kaldt andet end Vi havde kristendoms- malerier fra hinanden, når
»Skotte«. »Jeg hedder sgu kundskab som et vigtigt der ikke er en påskrift,
ikke Skotte«, sagde han til fag. Der lærte vi, at der men hvis de får et stikord,
mig, men hans rigtige navn uden for Jerusalem fandtes kan de tale så højt og længe,
husker jeg ikke. et sted, hvor jøderne henka- det skal være«. Forhåbent-
Obersten (gymnastiklærer stede urenheder, og hvor der lig var det ikke helt så galt
O. Lindberg, en rar læ- brændte en stadig ild. På vej med os.
rer) kom en gang til at sige ned til »Åmanden«, den lil- I Værløse kommunes by-
»...ham van Gogh der«. Det le butik ved Værebro å, stod våben er bl.a. en bog, vist-
sad også straks. Mit eget til- et betonrør til brænding af nok på grund af, at semina-
navn, dog kun lidt brugt, affald, og det kaldtes selv- riet lå i kommunen. Nu er
»Lord Nelson«, stammede følgelig Gehenna som ste- det jo så historie.
også fra undervisningen, ro- det ved Jerusalem. Ib Nielsen

22