Page 20 - Årsskrift 1999 fra Historisk Forening Værløse

Stenen ved Afrodites øje

en god effekt på klimaet og
motivationen. Han bandede
ikke, men sagde f.g. mig og
forklarede det eller sagde
»Sacre Bleu! det er at bande
på fransk«. Han kunne put-
te sgu ind i ordene som
f.eks., de ka-ta-sgu-laumi-
ske marker i Frankrig, hvor
hunnerne blev slået i 451.
Han blev inviteret til klas-
orn«. »Farrnand« var sens lO-års jubilæum.
meget populær og en
dygtig lærer, bl.a. en Undervisningen
dygtig fortæller. Han Vi blev forberedt loyalt på
havde sit eget farverige den eksamen vi skulle tage.
sprog. En person i histo- Men med hensyn til at sæt-
rien døde ikke, nej, han trak te sig ind i tidens pædagogi-
morgengymnastik grønsværen op over hove- ske, kulturelle og politiske
med os, og med dalende til- det«, Stalin var »Onkel strømninger, var der kun
slutning og morgen-havbad Josef«. Skulle han skælde lidt plads i undervisnings-
(dejligt). Men det var inter- sine elever ud, kaldte han planen. Lidt politisk diskus-
essant at træde i vandhul dem »sådan en bande kreti- sion var der i historietimer-
med gummistøvler og se, nere«. Så spurgte eleverne: ne. Vi højtideligholdt FN-
hvordan iglerne hængte sig Hvad er det for nogen? For- dagen, hvor jeg en gang
ved og se myreløven i sine klaringen: Ude i de afsides holdt et lille foredrag om
huller i sandet. Vi studerede bjergegne i Himalaya lever F -områder. Historieun-
også geologien og fandt nogle folk, der mangler vis- dervisningen var i det hele
ortocerartitkalk og alunski- se næringsstoffer o.s.v., var taget fremragende. Ligeså
fer m.m. Det tyngede godt i så malende og billedrig, så fysikken.
bagagen hjemad. Og vi kør- han hver gang blev spurgt Til eksamen i træsløjd
te med jernbane på Born- om den. Alle kendte svaret. skulle vi fremvise en skarp-
holm! Til sidst gad han ikke for- slebet høvl og et par ting,
En farverig person var klare den mere. Han udnyt- som vi skulle lave af træ.
Vermund Laustsen, i omtale tede elevernes navne i Nogle havde svært ved det
»Farmand«, fordi han over- engelsk ved at oversætte og havde måske dårlig tid
for elever omtalte sig selv dem. Krog blev til mr. på grund af lønarbejde ved
sådan. Lærer i historie og Hook, Markmann blev til siden af. Så kunne man få
engelsk. Rumfanget regnes mr. Fieldman, o.s.v. Han snedkeren i Måløv til at kla-
ud ·efter formlen 4/3 pi r' gav sig bevidst god tid, når re det. Han plejede at få
(kuglen) sagde en causør han kom, kontrollerede alle karakteren mg (lO).
engang ved en fest. Et andet elever på listen med navns En lærer Holkenov tog os
citat: »Det er lettere at hop- nævnelse. Det havde sikkert et par gange med på rundtur
pe over ham end gå uden-

18