Page 28 - Årsskrift 1998 fra Historisk Forening Værløse
P. 28
sognet til f.eks. døende. Den hårde
skæbne, der blev Værløse-oliekarret til
del efter reformationen, står i stærk
modsætning til den ærbødighed, hvor-
med man i middelalderen behandlede
chrismekarrene og deres indhold. I en
statut fra 1320 står således, at karret
skal opbevares i kirken »så at ingen
urenhed kommer til det...hverken mus
eller hund eller andet urent.i.c '.
Såvel den lille Johannesfigur som
bronzekarret er kun en lille del af det
omfattende inventar, som Værløse Kir-
ke har haft i middelalderen. Hvad der
ellers må have været af skatte, som har
hængt sammen med den katolske ritus -
helgenskrin, hostiegemmer, processi-
onsstager og meget andet - er nu væk.
Noter:
l) Se »Det kongelige danske Kunstkammer«
1737, Bente Gunderup red., Nationalmuseet
Fra korstolene i Roskilde 1420: 1991, siderne 157, 166,174, 178, 179.
Johannes Døberen bruger el chrismekar: 2) Nationalmuseet, Middelaldersamlingen
Foto: Peter PenI:: inventar 111~D 8384.
3) For teknikken: Se Liebgott, N-K., »Mid-
og døende (den olie, der også kaldes
den sidste olie). Bogstavet C henviser til delalderens emaljekunst«, Nationalmuseet
oleum catechumenorum, der brugtes til 1986, side 13 JJ Johannesfiguren fra
Værløse er omtalt på side 50. En kort
dåb og konfirmation. beskrivelse findes i »Danmarks Kirker«,
Der er i alt bevaret omkring 25 chris- Københavns Amt, bind l, Nationalmuseet
mekar fra Danmarks middelalder, men 1944, side 638.
man må nok forestille sig, at det 4) Om Limogesemaljer sef eks. Gautier; M.
beskedne antal kun er de få overleven- M. »Emaux Limousins Champleves des
de af et antal, der sikkert har været XlJe, XIIle et XIVe siecles«, Paris 1950. For
højere end et par tusinde, hvis man på- litteratur generelt om middelalderlige emal-
regner, at hver af alle de middelalderli- jearbejder se Liebgott, op. cit., side 81-82.
ge sognekirker har haft sit eget chris- 5) Nationalmuseet, Middelaldersamlingen
matorium. Rent håndværksmæssigt er invent.nr. MMCC1X »Danmarks Kirker«,
der ikke tale om den helt store kunst. Københavns Amt, bind 1, Nationalmuseet
1944, side 638.
Enhver anstændig grydestøber har kun- 6) Se Andersson, A., »Liturgiska kårl«, i
net lave et sådant oliekar, og der er sik- »Kulturhistorisk leksikon for nordisk mid-
kert tale om et lokalt arbejde. delalder, 2. udg., København 1981, bind 10,
Med til chrismekarret har sikkert og- spalte 619-626 især spalte 625-626, Pentz,
så hørt et læderetui. Et sådant er ikke P, »Tre slags olie«, »Skalk«, 1984 111~ 6,
bevaret fra Danmark, men fra Sverige. side 9.
Formålet med etuiet har været at 7) Her citeret fra Andersson, op. cit. note 6,
beskytte karret under transport rundt i spalte 626.
26