Page 24 - Årsskrift 1998 fra Historisk Forening Værløse

Figur 5: Fotografi af kvinden i
kislen, 1956.
Foto: Inge Olsen.

at komme ind i kirken.
Her blev den døde løftet
af båren og lagt i graven
under bønner og salme-
sang, og graven blev sym-
bolsk dækket til. Så var
begravelsen forbi (se
figur 4). Forestillingen
om døden var, at døden
var et mellemstadie. Først
det jordiske liv, så døden,
hvor man i graven fryde-
fuldt afventede opstandel-
sen og til slut det evige liv
i Paradiset. Dommedagen
blev ikke opfattet indivi-
duelt, men derimod kol-
lektivt, så den indgik ikke
i den enkeltes skæbne".
l den yngre opfattelse
af død og begravelse ind-
tog skærsilden, som netop
i løbet af 1200-tallet blev
en officiel del af kirkens
forestillingsverden, en
den katolske middelalder? Netop i løbet større rolle. Ved dødslejet foretages de
af 1200-tallet, det århundrede, hvori samme handlinger som i den ældre
kvinden blev begravet, skete der et opfattelse. Dog var de religiøse ceremo-
skred i opfattelsen af død og begravelse. nier med bøn og salmesang osv. faldet
I den ældre opfattelse var dødsfaldet og bort. Efter forberedelserne i hjemmet
begravelsen i høj grad et familieanlig- bæres liget på ligbåren til kirken.
gende. l hjemmet fik den døende den I kirken afholdtes dødsmesse, hvor
sidste nadver, og når døden var indtrådt Kristus gennem nadveren blev nær-
blev der bedt bønner og sunget salmer værende, og hans lidelser skulle lindre
for den døde. Liget blev vasket og svøb t den dødes ophold i skærsilden.
i ligklæderne og blev anbragt på lig- Til slut blev der i kirken bedt en for-
båren med leje af halm. Derefter blev bøn for den døde. En bøn om syndernes
der holdt ligvagt, indtil begravelsen forladelse. Det ses, at handlingerne i
skulle foregå. Den skulle ske hurtigt, kirken er lig de handlinger, der blev
helst samme dag eller dagen efter. foretaget i hjemmet. Efterhånden over-
Efter ligvagten blev den døde, under tager kirken en større og større del af de
salmesang og afbrænding af røgelse, handlinger og ceremonier, som tidligere
ført til kirkegården uden nødvendigvis forrettedes i hjemmet. Døden og be-

22