Page 27 - Årsskrift 1998 fra Historisk Forening Værløse

mentlig været lavet emaljearbejder alle- Man kan forestille sig, at den lille Jo-
rede i forhistorisk tid, men figuren fra hannes har siddet på et helgenskrin eller
kirkegården ved Værløse er nu ikke et processionskors, der er blevet båret
dansk. rundt på kirkegården i Værløse. En løs
Den sørgende Johannes er nemlig af nitte har til sidst sluppet helt og Johan-
den type emaljearbejder, som kaldes nes er faldet til jorden. Processionens
Limeges-emaljer". Limoges ligger i deltagere har vel så trådt figuren ned i
Aquitanien, og emaljeværkstederne her den bløde kirkegårdsjord. Først senere -
havde deres storhedstid mellem 1100- for sent - har præsterne opdaget tabet.
tallets slutning og begyndelsen af 1300- Sikkert til stor ærgrelse. Sådan kan det
tallet. En datering til 1250-1300 for være gået til, men selvfølgelig er der
Johannes-figuren fra Værløse er nok mange andre muligheder. Måske er det
ikke meget forkert. først ved fjernelsen af de gamle kirke-
Den teknik, som Johannes er udført i, skatte efter reformationen, at Johannes
er den såkaldte grubeemaljeteknik (som blev tabt. Det bliver aldrig opklaret.
på fransk hedder email champleve), På At udrømningen af det katolske kirke-
en forholdsvis kraftig kobberplade ud- inventar er sket med kun ringe respekt,
sparre s fordybninger, hvori emaljepul- viser et andet fund fra Værløse. Dette
veret senere skal lægges. Det metal, fund er på sin egen måde også knyttet
som er tilbage, vil så fremstå som skil- til Johannes. Ikke til apostlen Johannes,
levægge eller rene metalflader. Disse men Johannes Døberen. Fundet blev
forgyldes, ligesom det er sket på Johan- gjort allerede i begyndelsen af forrige
nesfiguren, hvor både skillevæggene og århundrede under pløjning af en mark
ansigtet har været forgyldt. og blev 1831 indleveret til Nationalmu-
Hvor smuk den lille figur fra kirke- seet. Det drejer sig om et lille bronzekar
gården i Værløse end er, blev sådanne med låg, omtrent fire centimeter højt'.
pånitningsdekorationer fremstillet i sto- Låget er beskadiget, så måske er karret
re tal. Meget tyder på, at enkelte værk- blevet ramt af ploven under dets lange
steder specialiserede sig i at lave en ophold i jorden. På låget er en lille
eller anden detalje, og altså i det her øsken, sådan at en nitte eller en pal har
tilfælde helgenfigurer. kunnet holde det fast på karret. Det lille
kars trekløverform dækker over, at det i
virkeligheden består af tre mindre cylin-
Chrismekarret. Foto: Nationalmuseet.
driske beholdere. Det er et såkaldt
chrismatorium og er beregnet til at rum-
6
me den hellige 01ie . Karret er dateret
mellem 1300-1500.
På lågets inderside ses tre bogstaver,
S, I og C, altså et for hvert af de tre
cylindriske rum. De tre bogstaver er en
slags indholdsdeklaration, idet de viser
hvilken slags olie, de enkelte cylindre
har indeholdt. S'et står for o/eum sanc-
tum. Det er den olie, der anvendtes ved
præsteindvielser og indvielser af gen-
stande. I'et står for o/eum infirmorum
og det var den salve, der brugtes til syge

25