Page 30 - Årsskrift 1998 fra Historisk Forening Værløse

med meters nøjagtighed. 1.p. Jørgensen stort ønske at få undersøgt stedet nær-
har i artiklen tilføjet sin egen noget mere og få suppleret museets viden om
idylliserede forestilling om borgen: »Vi Jon Jonsen Litles eventuelle barndoms-
kan i Tanken danne os et Billede af hjem. Men tidens tand har fjernet man-
Borgen på den lille Holm i Søen, med ge spor, og det er et problem, at Flyve-
røde Mure, smalle, rundbuede Vinduer station Værløses hegn, og den såkaldte
og teglhængte Tinder, men iøvrigt godt interne perimetervej , passerer lige hen
gemt og i læ bag de mægtige Skove. over de sørgelige rester af den gamle
Borgen har vistnok afgivet en efter den borgruin, som eergaard fornuftigvis
Tids Smag hyggelig Bopæl for Besid- undlader at fortolke.
deren eller hans Stedfortræder, men den
har vel også været beregnet på at afgive
et Forsvar i Krigstid. Truede Fjender,
kunne Beboerne imidlertid hidkalde
Hjælp ved på den nærliggende Bavne-
høj at tænde Blus, der var synlige fra
Bavnene på Bakkerne ved Maaløv og
Lille Værløse«.
Om stedet ved vi i dag kun, hvad der
kan læses i Nationalmuseets »Sognebe-
skrivelse«, hvor der findes en optegnel-
se fra 1889. Heri står bl.a.: »Lige tæt
ved Søndersø ligger på ganske lavt Ter-
ræn en aflang firkantet Jordvold, ca. 4
Fod høj, som gennemskæres på tværs af
en Markvej. Efter Bondens Udsagn skal
Volden før have været dobbelt så bred
som nu, næsten kvadratisk, idet det
manglende er udlagt til Sædemark.
Midt i Volden fandt man en firkantet
lille Brolægning af Sten, af Form som
Bunden af en Skorsten. Desuden har
man ved Gravning paatruffet Brokker
af store røde Munkesten samt af aflan-
ge Tagsten af den sædvanlige middelal- Udsnit af Knardrup landsby J 8 J 3. Galen-slæg-
derlige Form. Søndersø har i sin Tid tens stormandsgård og klosteret, oprettet 1326
lå på samme plads som den nuværende Knar-
gaaet op til Voldstedet, muligvis også drupgaard syd/ar Kirkese. Knardrup har mulig-
omkring det«. vis udgjort et særskilt kirkes agn i middelalderen.
Om 1.P.Jørgensen kendte denne tekst,
skrevet af C. Neergaard efter sine rejser Slægten
for Nationalmuseet, ved vi ikke, men For at få mere rede på Jon Jonsen Litles
han nævner intet om det i sin artikel, og liv og gerninger, på hans tid og hans
i hvert fald må det nok konstateres, at slægt m.v. fik museet i 1992 bevilling
virkeligheden i de fjerne tider næppe til et forskningsprojekt, der ydermere
har kunnet leve op til den gode lærers skulle afdække hele Værløseegnens
fantasier. middelalderhistorie ved hjælp af beva-
Det har selvfølgelig længe været et ret kildemateriale.

28