Page 32 - Årsskrift 1994 fra Historisk Forening Værløse

ville Amalia ikke høre tale. Hun ville
kun aflevere det, hvis han selv kom ind Detailpriser 1770-79
på spindestuen og efterlyste det.
1 pund groft rugbrød II/, Sk
1 pund hvedemel 4-6 Sk
1pund flæsk 6-8 /, Sk
1
Uret falbydes
1 pund risengryn 6-8 Sk
1 pund hvidt sukker 20Sk
Samme dag havde Maria Magdalena et 1 pund kaffe 24-40 Sk
ærinde i København, og hendes mor på- 1 pot brændevin 14-15 Sk
lagde hende at tage uret med ind til søn- 1pot øl 1-2 Sk
nen Peter Leonhardt på Christianshavn
og spørge, om han ville købe det. Maria 1 alen vadmel l4-l6Sk
Magdalena var ikke meget for det, for
hun var bange for" at komme i fortræd", Dagløn i København 1770-79
hvis hun gjorde det, men moderen bedy- Arbejdsmand 24 Sk
rede hende, at det var noget snak, for Tømrersvend 32 Sk
hvem skulle dog få at vide, at hun ikke Murersvend 40 Sk
var kommet ærligt til det.
Ude på Christianshavn sad Leonhardt 1 Rd=6 Mk=96 Sk
Fuchs på værkstedet og arbejdede, da
søsteren bankede på ruden. Han åbne-
de vinduet, og hun viste ham lommeu- -Ingen vej tilbage
ret og sagde, at hun skulle sælge det for
en, som hun kendte. Han kunne købe Onsdagen efter gik Amalia selv ind til
det for 5-6 rigsdaler. Broderen var straks København og pantsatte uret på Assi-
noget mistroisk over for tilbudet, og da stenshuset for 6 rigsdaler og 1mark, men
han bemærkede, at det vist tilhørte en deraf måtte hun betale 7 skilling i rente
tømrersvend, fordi den vedhængte mes- for den første måned. Hun forpligtede sig
singsignet forestillede et tømrerværk- til at indløse det senest et år efter, men
tøj, fortalte hun, at det tilhørte en tøm- hun opgav falsk navn, nemlig Maria.
rersvend på Jonstrup. Broderen ville Da Amalia nu var kommet til penge,
godt købe uret, men på betingelse af, fandt hun en kræmmer, som hun købte
at hun kom med en skriftlig tilladelse 12 alen (ca. 7 m) hørlærred hos, til-
og pris fra ejermanden. Maria Magda- strækkeligt til et skørt til mor og datter.
lena så ingen anden udvej end at tage Hørlærred var bestemt ikke for fattigfolk;
uret med tilbage til Jonstrup. På vej det var kaffe heller ikke, men Amalia køb-
hjem fra byen fulgtes Maria Magdale- te 1pund, og endelig måtte hun også have
na med et par andre koner fra fabrik- en bliktekedel. Straks hun kom hjem, viste
ken. De snakkede naturligvis om det hun datteren det flotte hørlærred, men for-
forsvundne ur, for det var straks rygte- talte først, at hun havde fået det af en kone
des, at en tømrersvend havde mistet sit i byen, men senere sagde hun til hende,
ur, og Maria Magdalena udtalte endog, at hun havde pantsat uret. Til indkøbene
at hun ville ønske, at hun havde fundet i København må være medgået mindst 3
det. rigsdaler, men hun skulle også have betalt,

30